![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
dreder; Ændringerne, der i Tidens Løb kom til, var ikke af gennem
gribende K a r ak t e r2).
Det tra f sig saa heldigt, a t der mid t i 1680’erne kom en Mand til
København, der kunde paatage sig a t skaffe Hovedstaden Fordelen af
de nye Opfindelser og skabe et moderne Brandvæsen.
En tyskfød t Premierlø jtnant ved Bergens Frikompagni Herman Gar-
ding (eller Gerding)3) kom herned til København med Norges S tatholder
og Generalfeltmarskal Ulrik Frederik Gyldenløve. Han befandt sig ved
dennes „Ho f“ , da han i November 1685 — som det synes paa Gylden
løves Tilskyndelse — til denne indsendte en Betænkning om den mest
tjenlige Anordning og de fordelagtigste Brandslukningsinstrumenter, alt
opsat i 12 Punkter. Efter Gardings Mening kunde København ikke alene
faa ligesaa gode Slangesprøjter som Holland; men alt kunde her leveres
endnu bedre for samme Pris som dernede. Garding turde — trods de
Amsterdammer Autoriteters tryk te Udtalelser i modsat Retn ing — p aa
tage sig a t levere Læderbrandslanger saa tæ tte og gode, a t ikke en Vand-
draabe kunde trænge igennem, og han kunde præservere dem, saa de
kunde holde i mange Aar uden a t blive skimlede indvendig eller ødelagt
af Ro tte r og Mus, noget der endnu ikke var kend t andre Steder. Des
uden paastod han a t kunne konservere Sejldugsslanger og Brandsejl, saa
de ikke blev gnavet af Utøj. Garding gav Anvisning paa, a t man kunde
omdanne nogle af Byens tidligere Sprøjter, hvis man af Hensyn til de
dermed forbundne store Omkostninger vilde foretrække ikke a t foretage
alle Nyanskaffelserne paa een Gang; men da han ved en Brand for nylig
havde set, hvor klodsede de tidligere Sprøjter var, fraraadede han a t
ofre noget som helst paa dem, da de kun spildte Vandet til ingen Nytte.
I S tedet slog han et kraftig t Slag for de nye Slangesprøjter. Med dem
vilde han kunne skaffe 3 Gange saa meget Vand til en Ildebrand som
med det ældre Materiel inden for samme Tid og med Anvendelse af det
samme Antal Mand og Heste. Selv om der ikke fandtes een Brønd i
Byen, eller man undlod a t bruge disse og maa tte hente Vandet i S tran
den, kunde han skaffe dobbelt saa meget Vand som før. Slangesprøj
terne kunde meget hurtigere bringes til Brandstedet, fordrede langt
mindre Betjeningsmandskab, ydede 5 Gange saa meget effektivt Vand
4 4