101 / 233
93
de da ved et Selskab brugte Sange var dog de fra
en lidt tidligere Periode overleverede Viser, der
priste Vinens og Punschens herlige Kraft til at
slukke al Sorg og berede Glæde og Lykke.
Var
Forraadet af danske Viser ikke tilstrækkeligt til at
tilfredsstille Efterspørgselen, tog man fat paa de
tydske og sang af Hjertets Lyst om »das grosse
Fass«, og »der tiefe Keller« og »unsre Reben«
o. s. v.
Stemningen blev nu mere og mere ani
meret og en Række Skaaler for de mest fremragende
af Selskabets Medlemmer udbragtes uden mange
overflødige Ord, men altid ledsagede af Omkvædet:
»Og dette skal være etc.« og en Række rungende
Hurraer.
Klokken henad 12 brød man op og gik
hver til Sit.
Saaledes fornøjede man sig for en Menneske
alder siden her i Kjobenhavn. Det er ganske vist,
at saadanne Selskaber vilde kun lidet passe for de
nuværende Forhold og vilde synes vor raffinerede
Samtid yderlig simple, for ikke at sige raa, men
Spargsmaalet bliver kun, om der ikke var en ganske
anden Hjertelighed og Friskhed over hin Tids sel
skabelige Sammenkomster, og om de ikke bidroge
langt mere til at opmuntre Sindet og forfriske Le
gemet end Nutidens Gilder med al deres ydre
Giands og raffinerede Luxus, der dog ofte skjule en
forfærdelig indvendig Tomhed og Kulde!
Naar nu hine Tiders Ældre søgte Livets Glæde
i munter Sang og Samtale til en solid Aftensmad