%
som ukjendte i Mellemklassernes Huse.
Derimod
var Anretningen rigtig solid og veltillavet, og man
var ikke bange for at vise den Retfærdighed ved at
spise dygtig af den, thi i den Tid kunde man godt
sove ovenpaa en ret solid, endog rørig Aftensmad.
Ofte bestod denne til Selskabsbrug af et Par Retter
varm Mad, som Las og en god Steg, hentet enten
fra Pattedyrenes eller Fuglenes Rige.
Man drak
hertil et Glas Rødvin til c. 2 Mk. Flasken, som
kunde være en meget god Yin, i alt Fald ligesaa
god som den, der nu koster næsten det dobbelte.
Den festlige Kage var enten en god hjemmelavet
Æble- eller Risengrynskage, eller ogsaa ved højti
deligere Lejligheder en hos Otto eller Kromeyer be
stilt Krandsekage eller Svedsketærte forsynet med
en Sukkerplade, der angav ved nogle mystiske Tal
og Bogstaver, hvad egentlig var Anledningen til
Selskabet. Man fik dengang intet Menneske til at
drikke den syrlige Rødvin til den søde Kage, nej,
hertil vilde man have Punsch og intet Andet end
Punsch. Recepten til denne var: i Pot Rom, 1'/s
—2 Potter Vand, 1 Pd. Sukker og — — 4 (fire)
Citroner. Hvilke velordnede Fordøjelsesorganer havde
vi dog i vor Ungdom, og hvilke stærke Hoveder, at
vi ikke fik Tømmermænd; nu kunne vi jo neppe
taale at se en tCitron eller at lugte varm Punsch!
Den kjære Drik bragtes ind i en Terrin eller Pun-
schebolle, og fordeltes af Værten eller Værtinden i
de forskjellige Glas ved Hjælp af den særlig dertil
8.9




