87
behængt med 12 Theskeer. Snart have Damer og
Herrer grupperet sig om eller i Nærheden af det
tillokkende Bord for at gjennemgaa med hinanden
Byens eller Familiens Nyheder, hvorefter man for
deler sig til de baade i Salen og i Dagligstuen til-
rettegjorte Spilleborde. Datidens moderne Kortspil
var L’hombre og Boston med dets P etit- og Grand-
Misere og indviklede Regnskab, der især blev vild
somt, naar »Tabellen« sommetider ved et ulykke
ligt Tilfælde var forsvunden og man selv maatte
konstruere en saadan. De Damer, der ikke deltoge
i det alvorligere Kortspil, bleve samlede om Divan
bordet for enten at forneje sig med en lille Halv-
tolv eller med Strikkestrømpen i Haanden at lade
Munden løbe om huslige Affærer og Livets vexlende
Skjebner. Det var en velkommen Afbrydelse, naar
den store Bakke sattes paa Bordet besat med Skaale
fulde af Kirsebær-Marmelade, Ribs-Gelé og syltede
Hindbær, placerede rundt om et slebet Vandglas
med Theskeer i. Man tog en Ske, smagte paa de
forskjellige Sorter og stak den atter i Vandet, at
den maatte være rede for en Anden; hvor lædskede
den søde Saft Tungen, og hvor meget frisk
Stof til Samtale afgav dog det kjære Syltetøj, der
slet ikke var lykkedes for Fru A. (maaske fordi hun
kneb lidt for meget paa Sukkeret) eller kun med
stor Vanskelighed kunde holde sig i det fugtige
Aar.
Imidlertid ombares til Herrerne ved Spille
bordene en mere spirituel Forfriskning bestaaende




