98 / 233
90
konstruerede Punscheske. Det var intet let Arbejde,
thi Mange sendte deres Glas temmelig ofte ned for
at blive fyldte paany. Det var derfor en stor Let
telse, da man opfandt vandrende Punschekrus.
Der vankede dog ikke altid varm Mad.
Ofte
lod man det blive ved en kold Anretning, men den
forstod man rigtignok ogsaa tilgavns at arrangere.
Man satte ikke nogle afskaarne Billinger af den
foregaaende Uges forskjellige Middagsretter paa smaa
Assietter for sine Gjæster. Nej, disse medbragte en
rigtig god Appetit og vilde nok selv se, hvad det
var man gav dem at spise.
Alting maatte derfor
helt paa Bordet, som ved en saadan Lejlighed bog
stavelig bugnede af Mad: paa den ene Ende den
hele stegte Gaas, paa den anden den hele røgede
Skinke med det krusede Papir om Skanken. Mel
lem disse knejsende Fløjmænd opstilledes nu den
hele øvrige Styrke, bestaaende af en Oxetunge, et
stort Stykke røget Lax, Rullepølse, salt Kjød, Spege
pølse, Æg og Anchiovis, Ost o. s. v. o. s. v. Der
var nok for Øjnene at se paa, for Hænderne at
skære for, for Tænderne at tygge, for Ganen at
smage, for Maven at fordøje.
For at hjælpe den
sidste i sin vigtige Gjerning sattes, saasnart Alt
var skaaret for og begyndt at gaa rundt, ogsaa
Snapsekaraflen i Bevægelse.
En Opsats med to
Karafler til Kognak og dansk Brændevin var i hine
Tider et Stykke, der ikke turde savnes paa noget
Aftensbord; ved Siden deraf stod en Bakke med en