LivetIKjøbenhavn

af en Snaps Rom eller Kogn ak med en Skive Oxe-

tunge, Spegepølse eller Schveitzerost til. En saa-

dan lille Hjertestyrkning var god for Maven og for

beredte denne saa lempelig paa den mere solide

Kost, der snart skulde vanke. Præcis Kl. 9 afslut

tedes alt Kortspil efter et af Husmoderen kort i

Forvejen givet Varsel, og man gik tilbords. Arm

stagerne vare nu bragte ind paa Spisebordet og ud

bredte et mildt Skin over den blanke, hjemme-

spundne og bjemmevadskede Dug, men Lyset, der

udbredtes fra de kjære Tællelys var selv ved den

bedste Pudsning ikke blændende og vilde vel nutil

dags blive stemplet af vore ved Gas og Petroleum

forvænte -Øjne som Halvmørke.

Dengang kjendte

man nu intet Bedre, thi selv Datidens Astrallam

per gave intet stærkt Skjær, og man var derfor

ligesaa tilfreds som nu, — hvor man jo aldrig er

tilfreds med Lyset. Med Undtagelse af det smukke

kjøbenhavnske Porcellæn, der dengang brugtes saa

almindelig, var Borddækningen meget tarvelig; Ka

rafler og Glas, af hvilke der sjelden sattes mere

end eet til hver Kuvert, vare klodsede, og Ingen

ting vilde nutildags smage godt af saadanne Glas

varer.

Baade Bord- og Dessertknive havde ofte

sorte Skafter, og tænk blot, I Unge, som ere fødte

med en Sølvgaffel i Haanden eller dog fik den, da

I bleve døbte, man spiste dengang med — Jern

gafler! Pletterede Opsatser, Blomster- og Frugt-

skaaler, Platdemenager og Vinkjølere vare saa godt