91 / 233
83
Gaden og i Theatret hilse og nikke til Højre og
Venstre o. s. v. Det er i ethvert Tilfælde en hejst
anstrengende Selskabelighed, der snarere tager paa
Kræfterne og formindsker Arbejdslysten end styrker
og formerer dem, og som sikkert nok ikke er skik
ket til at gjere det daglige huslige Liv mere hyg
geligt, slet ikke at tale om, at den koster mange
Penge, sommetider endog flere, end vi netop i -Øje
blikket have i Lommen! Det hjælper imidlertid
ikke at stride imod, Strømmen er altfor stærk, og
man maa jo som bekjendt tude med de Ulve, man
er imellem.
Men derfor kan man nok have Lov
til at lade Tanken vende tilbage til gamle Dage og
med Velbehag hvile ved de svundne Tider.
Ja, i
selskabelig Henseende kan man vistnok med Rette
tale om den »gode« gamle Tid uden strax at blive
anseet for en bornert Olding, uden Sands for Nu
tidens frie Rørelser. Thi hvis det er Endemaalet
for al Selskabelighed at forfriske Sindet ved i et
Vennelag at hæve det op over Livets daglige Slid
og Besvær, og saaledes give baade Sjel og Legeme
ny Spændkraft til atter at tage fat paa Livsgjer-
ningen, saa er det vist nok, at dette Maal naaedes
langt sikkrere i tidligere Dage end nu, og Grunden
dertil var slet ingen anden end at Kredsen var
mindre, men derfor langt fortroligere, og at Appa-
ratet var langt simplere og billigere, men derfor af
desto sikkrere Virkning.
Man kan med faa Ord
betegne Forskjellen mellem nu og da saaledes, at
6
*