90 / 233
82
rnytlige Selskabelighed.
Men ogsaa denne Side af
Livet er underkastet Tidens og Modens Fordringer,
og der er derfor stor Forskjel paa Selskabeligheden
i Kjøbenhavn i 1873 og for en Menneskealder si
den.
Udentvivl er den langt større og mere ud
strakt nu, og viser sig ganske anderledes synlig nu
for den hele Verden ved de travle Konditordrenge,
der den hele Dag løbe omkring med Kagekurve og
Isspande, og ved den lange Række af oplyste Vin
duer og ligesaa lange Række af ventende Droschker,
som man bemærker om Aftenen, men med alt dette
er det dog egentlig en løjerlig Selskabelighed nu
tildags. At jeg nogle Gange om Aaret aabner mine
vel oplyste Saloner og beder en hel Del Mennesker,
af hvem jeg kun seer hver enkelt een Gan gom Aaret in
denfor mine Døre, at jeg da giver dem de reglemen
terede sex eller syv Retter Mad og de dertil nu
engang af Moden foreskrevne forskjellige Vine, og
at vi saa efter fuldendt Middagsspisning og udrøget
Cigar længes efter at skilles ad for at hvile ud
til ret at kunne nyde de sig daglig anmeldende
Middagsselskaber, hvortil Retten og Entreen nu er
kjøbt i dyre Domme, — se, det er jo dog en løj
erlig Selskabelighed, det udarter dog saare let til
en vis Lyst til at vise sig og til at brillere med
sine mange Lys og fine Glas (ofte med daarlige
Vine); det bliver dog tilsidst ikke andet end en
urolig Higen efter altid at være paa Farten, at
kjende Alverden, at vide alt Nyt, at kunne paa