LivetIKjøbenhavn

ter til at faa 18—20 Ed. om Maaneden i Løn blot

for at rejse over Verdenshavet. Der var endelig —

og det var vel Hovedsagen — Tjenestefolk nok at

faa, og fremfor Alt da i Kjøbenhavn. Baade Hus

mands- og Gaardmands-Døttre fra Sjælland og alle

Provindserne havde nok Lyst til at se Hovedstaden

og tjene der et Par Aar for en efter Omstændighe

derne ret god Løn; man fixede sig saa med det

Samme lidt op og var nok saa anseet, naar man

vendte tilbage til det landlige Hjem.

Kjøbenhavn

vrimlede derfor af Tjenestepiger af Bondeklassen,

baade i Skikkelse af Kokkepiger og Stuepiger og

Ammer, Alle i komplet eller kun lidet modificeret

Nationaldragt med den broderede Hue og de lange

røde Nakkebaand. De vare i Eegelen jevne, flittige,

ordentlige, tarvelige og meget nøjsomme. Ja, nøj

som maa man vistnok kalde den voxne Pige, som

er tilfreds med c. 30 Ed. aarlig Løn, o: 8 Skilling

om Dagen for c. 16 Timers Arbejde. Og dog kom

de ret godt ud af det og kunde klæde sig ret tæk

keligt uden at have nødig at skaffe sig Biindtægter

paa Herskabets Bekostning. Men der var da rig

tignok heller intet Tivoli og ingen Figaro, og ikke

den uendelige Eække af fristende Forlystelsessteder,

beregnede paa de mindre Formuendes Buin. Intet

Under derfor, at Forholdet mellem Herskab og Ty

ende var dengang endnu ret godt. Man kan korte

lig betegne hin Tids Ejendommelighed i denne Hen

seende ved at sige, at man dengang fæstede sine