81 / 233
73
som den civile, ganske anderledes tiltrækkende
baade for Unge og Gamle.
Det var vel navnlig
Officersstanden, hvis Sønner rekruterede Land- og
Søkadet-Akademierne, hvor de smaa Drenge strax
uniformeredes og opdroges paa streng militær —
undertiden lidt raa — Maade, men allerede tidlig
tilegnede sig et vist militært Snit og Holdning og
belevne Manerer. Saasnart den graa Landkadet
havde skiftet Ham og var kommen i den røde
Kjole, med Sabel paa Siden, var han en fix lille
Fyr, vel seet af den kvindelige Ungdom, og dog
kunde han vel neppe maale sig i Yndest med den
djærve Søkadet i den blaa Trøje med Dolken ved
Siden.
Ja, vi andre latinske Drenge spillede rig
tignok kun en flau Rolle selv i vor pæne brune
Trøje og med al vor Kundskab til Xenophons Me
rnorabilia og Ciceros katilinariske Taler, naar en af
hine »søde« Kadetter viste sig i Dandsesalen.
Gid vi havde de Smaafyre endnu; de stode en god
Ildprøve i 1848—50! — Embedsmanden og den
velstaaende Borger sendte Sønnerne i Latinskolen;
de havde neppe noget Yalg og de stode sig ogsaa
godt derved.
Vistnok præsterede Latinskolen ikke
ganske det Samme dengang som nu. Klasseforde
lingen var ikke saa fuldkommen som den senere
blev; Kundskabsmassen, Skolen vilde meddele sine
Disciple, var langtfra saa omfattende, som i vore
Tider, da man har besvaret Klageraabet om Over-
iæsselse med at forøge Fagenes Antal og den Ud