76 / 233
68
glade«, som Frederiksstens-Manden i Dyrehaven al
tid sluttede sin Lektie.
Kjøbenhavnske Forældre vare ogsaa dengang
meget omhyggelige for deres Børns Undervisning,
og Midlerne, man valgte, vare vel omtrent de samme
som nutildags.
Moderen glædede sig ved at tage
sit lille — sommetider vel altfor lille — Barn paa
sit Skjød for at indvie det i Abc’ens Hemmelighe
der. Man brugte hverken Lyd- eller andre Metho-
der, men lod Barnet gjennem -Øjet gjøre Bekjendt-
skab med de underlige Tegn, der ogsaa skulde be
rede det saa megen Sorg og Glæde i Tidernes Løb.
De ypperlige illustrerede Abc’er, livor hvert Bogstav
ligefra det store »Kykkelihane A« til
ø
vare ind
fattede i eller forbundne med et eller andet Billede,
der let klæbede sig til Hukommelsen, vare en stor
Hjælp baade for Moder og Barn, ligesom de til
hvert Bogstav knyttede Disticba beredte begge me
gen Glæde, men dog kunde det vel neppe undgaaes,
at denne undertiden blandedes med lidt Sorg og
Graad, naar Stavningen blev altfor indviklet. Saa-
snart den første Grundvold for al videnskabelig Ud
dannelse var vel lagt i Hjemmet, sendte man ofte
den lille mandlige eller kvindelige Purk, der nu
havde naaet sit sjette eller syvende Aar, hen i en
forberedende Pugeskole hos gamle Madam Broch i
Klosterstræde eller en anden gammel Jomfru, der
fristede Livet ved for en meget billig Penge
at meddele de Smaa de første elementære Kund