75 / 233
67
ter hans Sigende var noget ganske Fortrinligt. —
Kom Børnene kun lidt i Luften, saa kom de dog
endnu mindre i Selskab.
Ja, man vil nutildags
undre sig over at høre, at for 30—40 Aar siden
ikke alene de smaa Børn, men selv de større paa
10—15 Aar ikke deltoge i Selskabslivet; de kunde
engang imellem faa Lov til at besøge en Yen eller
Veninde eller til at bede disse hjem til sig, men
det var en hel Fest, naar et Barn nogle faa Gange
om Aaret blev bedt ud til et Børneselskab eller en
lille Dands. Det gik ikke saaledes Slag i Slag den
hele Vinter, ja Sommeren med, som nuomstunder;
man havde ikke i en Alder af 10—12 Aar to eller
tre Invitationer til samme Dag at vælge imellem,
man havde ikke Lister over hvem der skulde bedes
to Gange, og hvem kun engang om Vinteren, hvem
der skulde bedes til det store Bal og hvem der
kunde nøjes med den lille Dands. Og tarveligt var
det Hele; de smaa Piger gik eller bleve baarne til
Bal i deres hvide Mulls- eller [blomstrede Musse
lins-Kjoler, som kunde bruges et Par Aar til saa-
dan Stads; Musiken var en Cylinderlyre, der kunde
spille et vist Antal Stykker; Belysningen Tællelys,
der jevnlig maatte pudses; Anretningen bestod af
skaaret Smørrebrød og Kage med et Glas afbrændt
Vin til; Is. og Sherry bødes ikke een, end sige to
Gange rundt til de smaa Herrer og Damer.
Se,
det var saamæn tarveligt nok, og dog »vare de Alle