78 / 233
70
medens Forstanderinden selv underviste en Afdeling
i Haandarbejde, kunde en Lærer undervise en anden
i Religion eller Historie, og en Lærerinde beskjæf-
tige de Smaa med Skrivning eller Strikning.
De
større Piger sondredes efterhaanden ud for at mod
tage en mere udvidet Undervisning navnlig i de le
vende Sprog. Det Hele var tarveligt at se til, men
livor underligt det end maa synes, saa gik dog de
unge Piger som oftest ligesaa vel forberedte ud af
hine Pigeskoler som af Nutidens langt større Insti
tuter. Den Tids unge Pige stod ikke tilbage for
Nutidens i at kunne skrive et Brev, hun var lige
saa hjemme i Historiens og Geografiens almindelige
Grundtræk, hun kj endte Tydsk ret vel og kunde
ofte tale lidt Fransk, hun kunde sy fransk Broderi
saa godt som Nogen og var ikke uøvet i at bruge
Blyant og Sortkridt; kort sagt, hun havde en god
Grundvold at bygge videre paa og var ikke nær saa
raffineret eller fremskreden i Livets Udvikling, som
mangen ung Pige nu allerede under Skoletiden.
Fejlen ved en tidligere Tid var kun, at man altfor
ofte ansaa den unge Piges Undervisning for helt
afsluttet med endt Skolegang, undtagen for Forte-
pianospillets Vedkommende, der fortsattes til Bryl
lupsdagen.
Der var ikke megen Lejligked til paa
en nem Maade i Fællesskab med Andre uden stor
Udgift at dyrke Historie, Sprog, Æstetik, Literatui
og Kunst, hvortil Adgangen nutildags er saa let og
almindelig.
Dengang gik jo den unge Piges hele