74 / 233
66
dem af og paa; de holdt hende ved Forklædet, naar
hun gik ud i Kjekkenet, og vare utaalmodige efter
at faa hende ind med igjen i Dagligstuen at lege
med sig.
Hun syede selv Tojet til sine Smaa el
ler rettere omsyede det fra de større til de mindre,
da man kjobte saa lidt nyt Stof som mulig til
Børnene. Faders gamle Sommerfrakke kunde laves
til Trøjer og Buxer til den ældre Peter og senere
vendes og gjøres mindre til lille Christian, og Mine
kunde godt nøjes med den Kjole, som Marie havde
slidt paa i to Yintre!
Det gjaldt om, at Børnene
altid vare rene og ordentlige, men paa Stadsen øde
des ikke meget, og det gjordes heller ikke nødig,
da Børnene kun viste sig lidt ude af Huset paa
Gaden eller i Selskaber.
Det kneb ofte at faa de
Smaa ud i den friske Luft, især naar man ikke holdt
en regulær Amme, da det saa maatte bero paa Ene
pigens Tid og Lejlighed.
Man kjendte ikke den
gang de smaa sirlige Børnevogne til baade at skyde
og trække, i hvilke mangen ung Moder nu finder
Fornøjelse i selv at kjøre sit Barn; den Tids Bør
nevogne vare smaa grønmalede Pindevogne med en
lille Madkasse bagpaa, hvilke man kunde kjøbe for
nogle faa Mark.
Det var den i hin Tids Adresse
avis stadig averterende Vognfabrikant Knudsen man
kan takke for, at disse Smaakjøretøjer fik et ædlere
Snit, forsynedes med Forlæder og Kalesche og frem
for Alt med »Dumlinger« i Hjulene, som ingen
menneskelig Sjæl ret vidste hvad var, men som ef