69 / 233
61
rig havde ogsaa gjenlydt i Danmark, men endnu
var Frihedstræet ikke plantet. Der var derfor ingen
livlig Borgeraand, ingen frie Associationsbestræbel
ser; Enhver tænkte paa sit Eget, og det almene
Velfærd var ham en ligegyldig Sag.
Konsortier,
Aktieselskaber, forenede Handels- og Søfarts- og
Bankforetagender vare ukjendte; Selskaber og Fore
ninger til et eller andet -øjemed med deres mange
forskjellige Tillidshverv, Komiteer og Kommissioner,
Møder og Generalforsamlinger o. s. v. o. s. v., kort
sagt, Alt hvad der nutildags lægger saa meget Be
slag paa en dygtig og driftig Mands Fritid fra hans
egentlige Livsgjerning, var dengang en hel Sjelden-
hed. Manden var henvist til sin daglige Bestilling,
der ikke kunde givø ham fuldt op at gjøre; Kon
tormændene, der dengang udgjorde en meget talrig
Klasse i Hovedstaden, havde kun nogle Timers dag
ligt Arbejde; de højere Militære havde dengang som
nu kun meget lidt af Embedsgjerning at tage vare
paa, og selv Handelsstanden havde som en naturlig
Følge af Tidsomstændighederne og Tidsaanden ikke
meget travlt.
Manden havde derfor i hine Tider
en stor Del af Dagen til sin frie Raadighed, og da
Familie-Selskabelighed ikke lagde meget Beslag
paa ham og "Husflid« ikke var i Mode for Mand
folk og offentlige Forlystelser kun meget faa, saa
søgte han mangen Gang for at forfriske sin Aand
og sit Legeme en Timestid eller to om Formidda
gen hen paa Vinkjælderen, hvor en Stue altid var