LivetIKjøbenhavn

som en g a mm e l Dame, — nutildags ere vi jo alle

unge! Gik hun ud at spadsere, bar hun om Som

meren en net pyntet Straahat og et let Palmeshavl,

om Vinteren en mørk Fløjelshat med ægte Fjeder

og en lang Silkekaabe med Slag eller Hætte og

ofte foret med Foerværk. Det kan saamæn gjerne

være, at de gamle Damer dengang vare nok saa

forfængelige som de unge og ødte lidt mere paa

Pynt end disse!

Det er vel umuligt at tale om gamle og unge

Damer uden at komme til at tænke paa Kvindens

skjønne Kald: Flid og Huslighed, med eet Ord paa

Husflid, dog ikke i dette Ords nuværende Forstand,

som Ingen synes istand til tilfredsstillende at

udtyde, men i dets Betydning som stille Syslen i

Hjemmet med at gjøre det daglige Liv hyggeligt

og drage Omsorg for, at baade Husets og Famili

ens Sager holdes i god Orden og trives vel. Man

# tør vel nok sige uden nogen Forklejnelse for den

nuværende Kvinde, at den svundne Tids Kvinder

lagde noget mere Vind paa den Slags Husflid end

den nuværende eller i det Mindste vare mere travlt

beskjæftigede med de dertil hørende Sysler.

Hver

Tidsalder har sine særegne Opgaver og sine ejen

dommelige Fordringer til Livet, og saaledes ogsaa

vor Tid. Nutildags tager den dannede og velstaa-

ende Mand ved Valget af sin Hustru ikke saa me

get Hensyn til, om hun kan forestaa hans Hus

holdning med særlig Dygtighed, som til de Udsigter