59 / 233
51
Paa Haaret anvendte man langtfra al den Tid,
Umage og Bekostning som nutildags, livor alle Be
stræbelserne jo ofte ende med, at man ikke ved,
om den lille Pige har redet sit Haar eller ikke.
Man bar sit eget Haar og kun sit eget Haar, det
være nu stort eller lille. Forhaaret var undertiden
strøget helt tilbage, men i Kegelen delt i Midten
og enten glat nedkæmmet eller sat i smukke fyl
dige Krolier, der enten hang frit ned eller fæstedes
op bag U ret; Baghaaret var sædvanligvis samlet i
en eller to Fletninger, der lagdes fladt paa Bagho
vedet. Paa et saaledes ordnet Haar kunde man nok
faa en Hat til at sidde, og hverken Hovedets Ejer
eller dets Beskuer var i stadig Frygt for, at Haar-
bygningen skulde komme i Ulave eller endog miste
sit Grundfæste.
Den unge Pige var snart klædt paa til Bal:
en simpel hvid eller lyserød Mulls Kjole med et
kulørt Silkebaand om Livet og en Buket i Brystet,
en Eose i det sirlig glattede Haar, et Par lange
hvide Handsker og et Par Atlaskes Sko, — det var
Alt! Man behøvede ikke at ty til Madam Ebstorff,
der maaske kun kunde komme tidlig om Morgenen
for saa at lade den unge Pige sidde med stivt Ho
ved den hele Dag; ligesaa lidt behøvede Jomfru
Christensen at komme om Aftenen og klæde den
lille Pige paa, eller Stine at sidde oppe om
Natten for igjen at hjælpe hende af med Stadsen;
nej, det kunde hun Altsammen let besørge alene.
4
*