55 / 233
47
af Flippen bøjedes ned over det meget linje Silke-
halstørklæde.
Den uendelige Forskjellighed af op-
retstaaende og nedadbøjede, lige og udskaarne, høje
og lave Flipper med deres særegne Benævnelser er
en Opfindelse af Nutidens kløgtige Spekulanter.
Paa Hovedet bar man en høj sort Hat, eller under
tiden en do graa
0111
Sommeren, men kjendte saa
godt som ikke de utallige bulede og ubulede, i alle
Regnbuens Farver spillende, og af alle mulige
Stolfer lavede Hovedbedækninger, som vor Tid er
saa rig paa. Støvlerne vare altid med lange Skaf
ter og vel saa magelige at bære, naar blot ikke Mo
den fordrede, at Taaen skulde løbe ud i en skarp
Spids, hvilket til en Tid ansahes for kjønt.
Om
Vinteren bar man en god Diiffelsfrakke eller en
Chenille med stort Slag, der atter afløstes af den
saakaldte svenske Kappe uden Slag.
Man var
haardfør nok til at kunne undvære en let Sommer-
Overfrakke, men greb med Begjerlighed til Brug
paa regnfulde Efteraarsdage de netop da fremkomne
»Mackintoscher«, en Slags stive vandtætte Gummi
frakker, der stank af Tjære, og især viste deres
Vandtæthed deri, at de tilstoppede enhver Udgang
for Legemets frie Uddunstning.
Se, saaledes saa vi Gamle ud i vor Ungdom.
Men nu det smukke Kjøn, hvad gjorde det for at
hæve sin Skjønhed, at den maatte gjøre endnu
stærkere Indtryk paa de haarde Mandfolkehjerter?
Sandt at sige, Kvindekjønnet gjorde i hin Tid kun