54 / 233
46
bare Stoffer i skinnende Farver. Det maa man dog
villig indrømme, at vor Tids Herrer ere snart paa-
ldædte: Enhver kan vælge hvilket Snit der bedst
konvenerer ham, og Alt hvad han har at skifte med
indskrænker sig jo næsten til den rummelige graa
Arbejdsdragt og den sorte Klædning til Stadsbrug.
Da vi Gamle vare unge, vare vi i langt højere Grad
Slaver af den alt beherskende Mode: vore Benklæ
der skulde snart være snevre om Knæet og vide
foroven og forneden, og snart lige det Modsatte;
vor Kjole og Frakke skulde snart have en bred
snart en smal Krave og Faconen paa Ærmer vex-
lede altid, om ogsaa den Tids Mode i Regelen for
drede dem smalle, hvilket til en Tid udartede til
den Grad, at man neppe kunde presse en lidt større
Haand gjennem det om Haandleddet tætsluttende
Ærme; en god Vest maatte være af Silke, Atlask
eller Fløj el, det sidste ofte i de mest skinnende
Farver, som blaa og ponceau. Enhver Herre maatte
have en sort Kjole til Brug ved enkelte højtidelige
Lejligheder, men den blev ofte meget gammeldags,
da det var umuligt at faa den slidt op, eftersom
man foretrak til Selskabsbrug en blaa eller brun
Kjole med blanke Knapper, et meget sirligt og pyn
teligt Klædningsstykke.
Herrelinnedet var overor
dentlig simpelt i Sammenligning med Nutidens: i
de simple Brystlæg kunde ved Festiviteter indstik-
kes et Kalvekryds, en lille ombøjet Manschet syedes
paa det snevre Ærme ved Haandleddet, og Kanten