56 / 233
48
meget lidt for at forhøje sin naturlige Ynde, og var
vel i Grunden i sin gode Ret. Ligesaa vist som vi
Mandfolk ikke tør lade haant om Toilettets smaa
Hemmeligheder og maa søge ved et fiffigt Snit paa vore
Klæder "og lidt klædelige Farver og en sirlig Hals
sløjfe og en velstrøget.Skjorte at dække noget af vor
medfødte Plumphed, ligesaa lidt behøver dog den i
sig selv saa graciøse Kvinde at pynte sig op med
kunstige Frisurer, rigt besatte Dragter, funklende
Diademer og Smykker; hun risikerer jo saa let, at
alt Sligt drager Opmærksomheden bort fra hendes
egen blufærdige Ynde og fæster den paa det Uvæ
sentlige paa en ligesaa barbarisk Maade, som naar
man binder en sart blegrød Rose op til en hvidma
let Havestok eller sætter et Kobberstik i en skin
nende forgyldt Ramme. En Kvindes hele Paaklæd-
ning maa jo dog ikke tilsigte noget Andet og Mere
end at indfatte og fremhæve den Ynde og Skjøn-
hed, hvormed den moderlige Natur saa rigt udru
stede hende, saa at man glæder sig over Mennesket
selv og ikke over den kunstfærdige Pynt, som den
menneskelige Opfindsomhed vidste at frembringe.
Men i den Henseende kom dog vor nærmeste For
tid Maalet langt nærmere end Nutiden. Ogsaa vor
Tid har som enhver anden Tid sine særegne For
dringer til Mode og Paaklædning, som Ingen kan
ganske unddrage sig, og kun den meget Vrantne vil
ikke indrømme, at ogsaa vor Tids Damer se fixe og
nydelige ud, baade naar de vrimle paa Gaden i de