60 / 233
52
Det kan jo ikke nægtes, at det Hele var tarveligt
og simpelt, men Spørgsmaalet er kun, om ikke den
unge Pige dengang saa ligesaa sød og indtagende
ud som nu.
Vist er det, at hun følte sig langt
friere i sine Bevægelser og med et ganske andet
naturligt Liv hengav sig til Dandsens Glæder.
Hjemmedi agten, som oftest en Muslin-de-Laine
højhalset Kjole med en lille broderet Krave om
Halsen, var fordringsløs, og saaledes ogsaa Spad
seredragten. Særegne Spadserekjoler, indrettede til
kun at vise sig i paa Gaden, vare ukjendte; man
brugte hvad man tilfældigvis havde.
Det varme
uldne Konfirmationsshavl, der bares Foraar og Ef-
teraar, aflostes om Sommeren af et lille let Som-
mershavl eller en sort Silkemantille, om Vinteren
af en temmelig lang Klædes- eller Silkekaabe, som
oftest vatteret og forsynet med smaa Ærmer til
Brug, hvis man vilde tage en Herre under Armen
eller bære en Pakke. Havde en Dame dengang vist
sig endog paa en hed Sommerdag alene i sin Kjole
uden noget Overstykke, vilde man have troet, at
hun havde glemt at klæde sig helt paa og seet paa
hende med Forbavselse; og det Samme vilde have
været Tilfældet, om man havde seet unge P i
ger svirre op og ned ad Gaderne i en lille kort
Fløjels Trøje paa en iskold Vinterdag.
Hvor for-
skj ellige ere dog de forskjellige Tiders Begreb om
Kulde og Varme! — Om Sommeren bar den unge
Pige en Straahat, der i flere Aar efter hinanden