58 / 233
50
ret velstaaende Mellemklasses Damer vilde i det
Mindste i Nutidens Øjne se meget tarvelige ud.
Man kan maaske tilnærmelsesvis betegne Forskjellen
mellem hin Tid og vor Tid saaledes, at naar man
nutildags bag en stor opsat Paryk og en Mængde
Piber og Strimler kan finde et lille Pigebarn, saa
fremtraadte den Tids Damer i deres dem af Natu
ren givne Skikkelse med sirlig kæmmet Haar og en
glat, ukunslet Kjole.
En ung Pige fik dengang til sin Konfirmation
en god sort Silkekjole og til anden Dag en blaa
fransk Merino eller anden lys ulden Kjole, og der
med var bun da udrustet med Selskabskjoler for et
Par Aar.
Den sorte Silkekjole var endog Stads
kjole til Brug ved højtidelige Lejligheder for mange
Aar; den lyse uldne kunde maaske efter en kor
tere Tid afløses af en anden fin ulden, syet med
tæt rynket Liv og glat Nederdel.
Da den store
Krinoline var ukjendt og man nøjedes med at give
sig lidt Fylde ved hvide stivede Skjørter, eller al
lerhøjst ved et Snore- eller Hestehaars-Skjørt, be
høvedes ikke saa mange Breder i Nederdelen, og
der sparedes ogsaa paa Stoffet ved at en saadan
Stadskjole altid var nedringet og ikke behæftet med
noget Slæb. Til Stadsbrug og ofte ogsaa til daglig
Brug om Sommeren dækkedes Halsen med et klart
»Fichu«, i hvis Broderi den unge Pige satte sin
Stolthed, eller ogsaa pyntede hun sig lidt med en
smuk »Bertha« af Kniplinger eller broderet Bobinet.