63 / 233
55
dende, og Overbevisningen herom har ogsaa hos os
.trængt sig frem med Kæmpeskridt. Nu have vi jo
Allesammen pæne og gode Tænder, nu er det jo en
yndet Konversationsgjenstand at tale om de plom
berede Invalider og de nyindsatte Stillingsmænd,
som man tager ud og atter sætter i deres Numer
efter Behag.
Hvor ganske anderledes for 30—40
Aar siden! Man lod de kjære Tænder temmelig
meget skjøtte sig selv, børstede dem lidt med Ci
garaske og stødt Trækul, holdt lidt Brændevin ved
en smertefuld hul Tand eller lod den trække ud
hos Barberen, og for Resten var man glad og for
nøjet med hvad Tiden medførte; den Unge havde
gode Tænder, den Gamle havde daarlige eller slet in
gen! Det var vel sagfens Grunden til, at mange
Gamle dengang skare Skorpen af deres Brød og delte
saa Krummen i Ryttere, hvorved Arbejdet lettedes.
Medens de unge Damer sjelden havde nogen
anden Silkekjole end den reglementerede sorte, saa-
længe den kunde holde, saa havde de ældre gjeme
foruden den sorte Silkekjole, der brugtes ved A lter
gang eller anden mere alvorlig Højtidsfærd, en lys
Silkekjole, i Regelen anskaffet til Brug ved et Bryl
lup i Familien. Det var et smukt Syn at se en af
Datidens ældre Damer komme ind i en Stue i sin
Stads, med den store pyntelige Kappe, den sirlig
syede Silkekjole med den store broderede Halskrave
og de nette Manschetter, en Guldkjæde om Halsen og
en Brillantsnaal i Brystet.
Hun saa virkelig ud