67 / 233
59
des Døttre liende, naar de bleve voxne? Nej, ikke
meget. Unge Piger holdt ligesaa lidt dengang som
nu af den egentlige Husgjerning: at gaa i Kjøkke-
net, at stryge, at lappe og reparere, og de havde
desuden nok at bestille med deres eget. De skulde
øve sig i deres Fortepianospil, de skulde sy deres
Linned og Underklæder og strikke deres Strømper,
i de skulde med Syjomfruens Hjælp forfærdige deres
Kjoler, og saa havde de altid et hvidt fransk Bro
deri eller et kulørt Stramaj Arbejde, der skulde
være færdigt til denne eller hin Fødselsdag og kræ
vede en hel Del Tid.
Der syedes i hin Tid langt
mere kulørt Broderi end nu, og de som yndede-
smukke Linninger, Manschetter og Kraver o. s. v.
maatte selv møjsommelig brodere dem, da slige
Sager ikke kunde kjøbes saa nette og billige som
nu. Den Gjerning, hvormed den unge Pige afslut
tede sit Liv i det fædrene Hjem, var at sy sit Ud
styr.
Naar Brylluppet var stillet i Udsigt om et
Aar eller to, begyndte hun at udmaale Lagener,'
Pudevaar, Haandklæder, Vidskestykker o. s. v. og
trolig med de smaa Fingre uden Hjælp af nogen
Maskine at sømme disse utallige Stykker foruden
alt sit eget Linned baade med Bagsting og Hulsøm
og forsyne det Altsammen med de sirligste Navne.
Man kunde dengang ikke gaa hen til Goldschmidts
og bestille sig sex Dusin af hvert Slags og Lom
metørklæder med kosteligt broderede Navne; man
havde ikke Kaad dertil, og den unge Pige ansaa