71 / 233
63
nu til dens unge, til de kjære, velsignede Børn.
Skulde man nævne noget som det Ejendommelige
for hin Tids Betragtning i denne Henseende, saa
vilde det vel være det, at man dengang tog meget
mindre Notits af Børnene end nutildags. Meningen
hermed er naturligvis ikke, at Forældrene skulde
have elsket deres Børn mindre, eller med mindre
Ej ærlighed vaaget over deres Udvikling og Opdra
gelse eller været mindre villige til at bringe ethvert
Offer for dem.
Man ansaa det kun ikke da for
nødvendigt, at Alting i et Hus skulde dreje sig
om Børnene, at Alles Opmærksomhed skulde hen-
drages paa de smaa Poder, hvor søde og kloge de
vare, og at de kjære Smaa skulde fra deres tidlig
ste Aar fores ind i det private og offentlige Sel
skabsliv.
Hine Tiders Forældre kunde elske deres
Børn og være stadig betænkte paa at fremme deres
Vel uden at anse det for fornødent at indrette de
res hele Hus og daglige Liv efter Børnenes Be
kvemmelighed og navnlig deres Deltagelse i Sel
skabelighed; man bad ikke dengang Børnene til
■Middagsselskaber med mange Bøtter og fine Vine,
og de Gamle til at komme om Aftenen for ved en
Kop The at sidde og se paa dem, — som en gam
mel Militær, vist ikke med Uret, engang skildrede
vor Tids Betragtning af Forholdet mellem Unge og
Gamle. Børn vare dengang Børn; Huset, Hjem
met, Familien var Tumlepladsen for deres Delta
gelse i Livet; her lagdes i Stilhed Grunden til de