82 / 233
74
strækning, hvori de doceres, og tilstræber at med
dele et ungt Menneske inden hans attende eller n it
tende Aar den mest alsidige og detaillerede Kund
skab i alle mulige Retninger, istedetfor at lægge en
bred Grundvold for en senere videnskabelig Dan
nelse.
Latinskolens Disciple fik dengang ikke en
saa dybtgaaende Kundskab i Tydsk som senere, da
man ved en forunderlig Skjebnens Ironi benyttede
som Grundvold for den hele Sprogundervisning i den
læ rde. Skole det Sprog, der netop da maatte være
os Danske saa modbydeligt, og i enkelte Fag vare
hin Tids Lærerkræfter selv i Kjøbenhavns bedre
private Latinskoler temmelig ufuldkomne. Men uag
tet alt dette var Resultatet langtfra at være ugun
stigt; de Fag, til hvilke Læreren vidste at vække
Disciplens Kjærlighed, tilegnedes ligesaa grundig
dengang som nu, og den hele Modenhed hos den i
hine Tider meget yngre Student stod ikke væsenlig
tilbage for vor Tids Studenters, om ogsaa disse i
de to sidste Skoleaar spille lidt mere Kavaler end
vi Stakler turde vove, der vare Skoledrenge til det
sidste -Øjeblik. Og en Ting er da vis nok, at der
endnu i hin Tids Latinskoler var en ganske anden
klassisk Aand og Tone, der gav den unge Student
et vist ejendommeligt Præg, som jo vor nivellerende
Tid aldeles har udvisket.
Hvor er Forskjellen nu
at finde mellem en studerende Dreng og en Rea
list, mellem en Student og en Kontorist? Det lig
ger i Luften og kan ikke være anderledes, men vi