92 / 233
84
man dengang følte sig hjemme baade i sit eget
Hus og hos sine Venner, og at man nu altid er
ude baade hos sine Omgangsvenner og sig selv!
Hvor var det dog hyggeligt uden nogen fore-
gaaende Indbydelse eller Anmeldelse at »gaa lidt
hen og se« til sine Venner og Slægtninge og til
bringe Aftenen med dem, og det kunde man den
gang meget vel gjøre; man behøvede slet ikke at
høre til den nærmeste Familie, man kunde som
Ven af Huset være sikker paa at være velkommen,
naar man vilde komme af sig selv og bringe lidt
godt Humør med.
Man gjorde sig ingen ængste
lige Skrupler over, om A’s eller B’s skulde være
hjemme i Aften, thi hvor skulde de vel være henne
ellers? Det var jo ikke deres Komedie-Alten og at
være ude i Selskab var en hel Undtagelse.
Man
gjorde sig heller ingen Betænkelighed ved, hvorvidt
C’s eller D’s havde e t . varmt og lyst Værelse at
byde En ind i eller om de havde noget til Smør
rebrød; man var sikker i sin Sag, at der Intet
vilde være i Vejen i nogen Henseende. Og saa tog-
man KL 6 trøstig sit Tøj paa, og da man boede
Allesammen inde i Byen, var Afstanden ikke stor,
og man kunde være tilstede endnu, medens Theen
var paa Bordet. Hvilken Glæde der blev paa Færde,
naar Husets Datter aabnede Døren og saa de kjære
Venner staa udenfor, hvor fik den hele Familie
travlt med at hjælpe E
11
Tøjet af og faa En vel
anbragt
0111
Bordet med den snurrende Maskine,