39 / 233
31
den Lugt, en usædvanlig Eng, o.s.v., gav han strax
et Stød i sin lille skingrende Pibe og brølede af
fuld Hals: Brand! Det var da, som om en elektrisk
Traad forbandt alle Vægterbatterierne, tbi i et Nu
hørtes Piben skingre over den hele By, ja ud
igjennem de lukkede Porte til de øde Forstæder,
medens alle Kirkeklokkerne klemtede og Lygter
hængtes ud til Signal paa Taarnene. Al Verden
kom paa Benene og i alle Etager stak en Nathue
eller Natkappe Hovedet ud gjennem det paa Klem
aabnede Vindue for at spørge: »Hvor er Ilden, Væg
ter?» »I St. Gjertrudsstræde!» og saa igjen Piben
og Brandraab. Snart begyndte Gaderne at blive
livlige: en enkelt Sluffe viste sig allerede og officielle
Brandfolk og frivillige Tilskuere styrede deres Gang
til det betegnede Sted. Maaske blev det dog efter
et Kvarterstid atter saa underlig stille; Pibningen
og Klemtningen standsede, tbi det Hele havde væ
ret blind Allarm: det var kun et Par Gnister fra
Sherfigs Bagerskorsten eller Let antændt Vindues
gardin i General T.s Balsal, der havde sat hele
Kjøbenhavn i Uro. Men værre blev det, naar Ilden
tog fat for Alvor; gik en Skorstensild over til rigtig
Husild, saa begyndte den gamle Larm paany, kun
forøget med den frygtelige Trommehvirvel, der nu
lod sig høre gjennem alle Gaderne for at signali
sere: Alle Mand ud! Nu havde den hele Borger
væbning at møde i Uniform for at holde Vagt, og
den hele Brandstyrke af Sprøjter, Sluffer, sorte og