41 / 233
33
og snart er Ilden slukket eller indskrænket til et
enkelt Hus.
Saa, nu kunne vi gaa til Sengs ig en
og sove i det Mindste en Timestid, til der maaske
bliver Ildebrand et andet Sted og Larmen begynder
paa ny! En Smule Forstyrrelse af Natteroen kunde
dog let opvejes af den stolte Bevidstlied, at Kjø
benhavns Brandvæsen var det bedst ordnede og vore
Brandfolk de flinkeste i hele Verden, — thi det
bildte vi os i det Mindste ind dengang.
I een Henseende bliver Kjøbenhavn sig selv al
tid lig, og det er i Mængden af dens Gade-Spad
serende. Vel har ingen tidligere Tid kunnet opvise
en saadan Skare af fix paaklædte unge Damer, som
vor Tid seer travlt bevæge sig mellem Vimmelskaf-
tet og Kongens Nytorv, eller af unge Herrer, hvis
Forretningsvej netop falder i dette Distrikt af Byen.
Men ogsaa i tidligere Tider havde de unge Piger
ofte et Ærinde at besørge paa -Østergade hos Levin
eller Schleisner eller i et Broderi-Udsalg, og de unge
Herrer kom da tilfældigvis den samme Vej.
Og
naar det saa en Torsdag Eftermiddag om Somme
ren eller en Søndag Formiddag om Vinteren var
smukf Solskinsvejr, kunde man se Bredgade sort af
pyntede Herrer og Damer, der ilede ud paa Lange
linie, hvis de havde »Tegn« dertil, eller ogsaa
nøjedes med at glæde sig ved Udsigten over Søen
fra Toldboden.
Man kastede et stolt Blik ud paa
det velbefæstede Trekroner og følte sig saa betrygget
mod ethvert Angreb fra Søsiden ved de mægtige