Previous Page  221 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 221 / 230 Next Page
Page Background

214

— Situationen i Begyndelsen af Trediverne —

Tilbageblik.

Naar vi samle Resultaterne af clet foregaaende, faa vi et temme­

lig trøstesløst Totalbillede af Koncertvæsenets Tilstand omkring

Aaret

1830

.

Vi have set, hvorledes de musikalske Selskaber, der

forhen udøvede stor Indflydelse paa Musiklivets Udvikling, enten op­

løstes eller mistede al Betydning. Den økonomiske Misère, der var

en Følge af Krigen, ødelagde baade Musikhandelen og Koncert­

besøget, hvilket atter virkede tilbage paa Produktionen.

Samtidig

aftog Interessen for god Musik og Evnen til at følge en gjerinem-

ført musikalsk Tankegang, hvorimod det potpourriagtig sammen­

blandede og alt Slags Klingklang fandt et villigt Øre. Oratoriet og

snart alt, hvad der kom ind under Begrebet „alvorlig Musik“, for-

maaede ikke længer at samle noget Publikum. Symfonien gik det

ligesaa. Man kastede Vrag paa de gamle, men havde paa den an­

den Side hverken Mod eller Kraft til at holde Skridt med det virke­

lig nye. Haydn og Mozart betragtedes som forældede, ikke at tale

om de endnu ældre. Beethoven blev opgiven paa Halvvejen. Som

paavist, stod Sangkunsten længe paa et tarveligt Standpunkt, og da

der omsider incltraadte en Forandring heri til det bedre, kom For­

budet mod Theatersangernes Assistance ved Koncerterne.

Følgen

heraf var, at Aftenunderhoïdningerne florerede paa de egentlige

Koncerters Bekostning. Smagens ensidige Udvikling i Retning af det

virtuosmæssige gjorde derhos Publikum vanskeligere og vanskeligere

at tilfredsstille. En Koncertanmelder skildrer i

1829

sin Samtid som

en Periode, hvori der „hersker saa saare liden Interesse for offent­

lige Koncerter, at selv de mest udmærkede af vore indenlandske

Kunstnere og mangen hæderlig kjenclt Fremmed trods al publik og

privat Anbefaling ved Opførelsen af en Koncert kun se det visse

pekuniære Tab i Møde, og ene en Gatalanis eller Paganinis verdens­

berømte og udbasunede Navne turde være i Stand til at vække den

lethargisk slumrende San s“.

Dertil kom nu ydermere, at saavel

Kammer- som Orkestermusiken ramtes af særdeles følelige Tab.

Kuhlau døde

1832

, Frøhlich, til hvem der knyttede sig store For-