221 / 230
214
— Situationen i Begyndelsen af Trediverne —
Tilbageblik.
Naar vi samle Resultaterne af clet foregaaende, faa vi et temme
lig trøstesløst Totalbillede af Koncertvæsenets Tilstand omkring
Aaret
1830
.
Vi have set, hvorledes de musikalske Selskaber, der
forhen udøvede stor Indflydelse paa Musiklivets Udvikling, enten op
løstes eller mistede al Betydning. Den økonomiske Misère, der var
en Følge af Krigen, ødelagde baade Musikhandelen og Koncert
besøget, hvilket atter virkede tilbage paa Produktionen.
Samtidig
aftog Interessen for god Musik og Evnen til at følge en gjerinem-
ført musikalsk Tankegang, hvorimod det potpourriagtig sammen
blandede og alt Slags Klingklang fandt et villigt Øre. Oratoriet og
snart alt, hvad der kom ind under Begrebet „alvorlig Musik“, for-
maaede ikke længer at samle noget Publikum. Symfonien gik det
ligesaa. Man kastede Vrag paa de gamle, men havde paa den an
den Side hverken Mod eller Kraft til at holde Skridt med det virke
lig nye. Haydn og Mozart betragtedes som forældede, ikke at tale
om de endnu ældre. Beethoven blev opgiven paa Halvvejen. Som
paavist, stod Sangkunsten længe paa et tarveligt Standpunkt, og da
der omsider incltraadte en Forandring heri til det bedre, kom For
budet mod Theatersangernes Assistance ved Koncerterne.
Følgen
heraf var, at Aftenunderhoïdningerne florerede paa de egentlige
Koncerters Bekostning. Smagens ensidige Udvikling i Retning af det
virtuosmæssige gjorde derhos Publikum vanskeligere og vanskeligere
at tilfredsstille. En Koncertanmelder skildrer i
1829
sin Samtid som
en Periode, hvori der „hersker saa saare liden Interesse for offent
lige Koncerter, at selv de mest udmærkede af vore indenlandske
Kunstnere og mangen hæderlig kjenclt Fremmed trods al publik og
privat Anbefaling ved Opførelsen af en Koncert kun se det visse
pekuniære Tab i Møde, og ene en Gatalanis eller Paganinis verdens
berømte og udbasunede Navne turde være i Stand til at vække den
lethargisk slumrende San s“.
Dertil kom nu ydermere, at saavel
Kammer- som Orkestermusiken ramtes af særdeles følelige Tab.
Kuhlau døde
1832
, Frøhlich, til hvem der knyttede sig store For-