Musikforeningens

— Moscheles'—

211

turen til „Titus“, Arien „Parto“ af sannne, foredragen af Jfr. Zrza,

„Rondo brillant“ og fri Fantasi for Pianoforte, begge af Koncert

giveren x). Strax Dagen efter forlod Weber Kjøbenhavn. I Adresse

avisen lod han indrykke nogle høflige Afskedsord som Undskyldning

for sin hurtige Bortrejse.

Den Koncert, som Weber spillede her, var Esdur-Koncerten 2).

Hans bekjendte „Koncertstiick“ var da endnu ikke komponeret.

Det kom første Gang frem her i

1825

paa en Koncert af Pianisten

F a b r i t i u s d e T e n g n a g e l fra Ploen.

Virtuos i egentligste Forstand var Weber ikke. Med Højde

punktet af Pianofortevirtuositeten i Tyverne gjorde det kjøben-

havnske Publikum først Bekjendtskab i

1829

, da M o s c h e l e s lod

sig høre her i Byen. Hans Koncert paa Theatret den

. Novbr.

gaves for udsolgt Hus til fordoblede Priser; men han rnaatte, da

det kom til Stykket, formelig erobre Publikum, hvis Lunkenhed i

Begyndelsen „næsten grænsede til Misgunst“. Den Modtagelse, der

blev Programmets enkelte Numere til Del, er særdeles betegnende

for Smagen paa den Tid. En Allegro af en ny Symfoni af Koncert-

giveren, hvormed Koncerten indlededes, og som Kritiken kalder

ægte kunstnerisk og aandfuldt komponeret, blev ligefrem udhysset.

Hans G mol-Koncert, et af Klaverliteraturens Mesterværker, for-

maaede kun at fremkalde svage Bifaldsytringer. Først Variationerne

over „Alexandermarschen“ brød endelig Isen, og da han sluttede

Koncerten med en improviseret Fantasi over Themaer af „Elver

høj“ og „Ludlams Hule“ samt Nationalsangen „Kong Christian

stod ved højen Mast“ , vilde Jubelen ingen Ende tag e.3) Anden

Gang optraadte Moscheles offentlig paa Hoftheatret den

. Novbr.

i Forening med Fløjtisten Guillou.

Bekjendtskabet med Moscheles gav Weyse Lyst til endnu en

Gang paa sine gamle Dage at tage fat paa Klaverspillet. Liden

det havde hans bekjendte Etuder næppe nogensinde set Lyset.

Inden vi forlade Pianofortevirtuoserne, staa endnu et Par til

bage at nævne, for hvis Vedkommende Interessen mere knyttede

„Allgem. mus. Zeitung1

1821

429

2) I Anledning af Passys Udførelse af en Koncert af Field skrev Weber til sin

Hustru: „Hvad dog en Pianofortekoncert er for noget kjedeligt, elendigt

Noget. Vidste jeg, at det klang saaledes, naar jeg spiller, saa huggede jeg

Fingrene af mig for ikke mere at ennuyere Folk til Døde“ .

3) Jvfr. „Kjøbenhavnsposten“

. Novbr.

1829