Previous Page  219 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 219 / 230 Next Page
Page Background

212

— Violinspillere —

sig til Biomstændigheder end til deres egen Betydning. Den ene

var M o z a r ts Søn, som i

1819

kom hertil for at besøge sin Moder

og gav en Koncert paa Theatret. Den anden kaldte sig paa P la­

katen med en vis Ostentation H a n s H a a g e n s e n S k r a m s t a d ,

Bonde fra Norge, og viste sig i et „noget raffineret“ norsk Bonde-

kostume. Hans Koncert paa Hoftheatret i November

1824

havde

samlet en usædvanlig stor Tilhørerkreds, men hans Spil var ikke

noget overordentligt. Heldigst var han i en Koncert af R ies, som

han udførte med megen Færdighed og en frappant Sikkerhed.

A f Violinspillere fik man at høre to af de berøm teste, i

1802

G i o r n o v i c h i og i

1820

A n d r e a s R o m b e r g .

Giornovichi, en

af de sidste store Repræsentanter for det

18

de Aarhundredes

italienske Skole og en yndet Komponist for sit Instrument, var

Elev af Lolli, hvem han slægtede paa ikke blot i sin Kunst, men

ogsaa i sin Vandel. Han døde et Par Aar efter i St. Petersborg

under et Parti Billard, i hvilket Spil han var en lige saa stor

Mester som paa Violinen. Rombergs klassisk reneStil var lige­

ledes inspireret af det foregaaende Aarhundredes Aand. Paa sine

Koncerter her i Foraaret

1820

udførte han især Dobbeltkoncerter

med sin Søn Heinrich.

De fleste fremmede Violinvirtuoser i denne Periode vare Ty­

skere. Blandt dem alle synes J o h a n A d o l f B e e r , der introdu­

cerede sig som en Discipel af Romberg og Spohr, at have vakt

størst Interesse.

„Dagen“s Anmelder er endog tilbøjelig til at

sætte ham over Romberg og til at anse ham for den bedste Violin­

spiller, der var hørt her siden Moser. Beer optraadte baade i

1812

og i

1821

. Efter Antallet af de givne Koncerter og de høje Billet­

priser at dømme maa ligeledes C a r l M i ih le n f e l d t have vidst at

skaffe sig Velyndere ved sit dobbelte Talent som Pianist og Violin­

spiller. Paganini naaede ikke hertil. Man fik da tage til Takke

med en af hans Efterabere, Violinisten N a g e l, der i

1829

produ­

cerede sig i flere af de Paganiniske Kunststykker. Bl. a. udførte

han et „Potpourri i en ny Maner

(la mancanza delle corde)

af

Indhold:

a.

Introduktion og Thema paa fire Strenge,

b.

Varia­

tioner paa tre Strenge,

c.

Polacca paa to Strenge,

d.

Adagio

alene paa den ene G Streng.“

Til de virkelig betydelige Violin­

spillere hørte A u g u s t P o t t (

1831

), hvem Rygtet udpegede som

Schalls Efterfølger, og Svenskeren J. F. B e r w a ld (

1833

), der

allerede som Barn havde gjæstet Kjøbenhavn og aflagt de mest

overraskende Prøver paa en tidlig udviklet Begavelse. Et Par