215 / 230
208
— Pianisternes Tid begynder —
(
1801
), en af Veteranerne fra den Gustavianske Tid, og I s a a k
A lb e r t B e r g , der kom til Kjøbenhavn for at studere under Si-
boni, og hvis bløde, bøjelige Tenor i Aarene
1826
—
1827
, efter at
der var gjort Indskrænkning i Theatersangernes Adgang til at assi
stere ved Koncerter, kom det offentlige Koncertvæsen til god Nytte,
samt de tyske Tenorsangere G er s t a c k e r (
1817
) og S t u m er
(
1826
) og Bassisten F i s c h e r (
1817
). Baade Fischer og Gerståcker
vare fortrinsvis dramatiske Sangere og optraadte tildels i Kostume,
Gerståcker i Scener af „Røverborgen“ og Paérs „Sargino“, Fischer
som Osmin i „Bortførelsen“. Den sidste foredrog bl. a. en stor,
ganske ny og for ham komponeret Scene og Arie af „Røverborgen“.
De lode sig ogsaa begge høre som Romancesangere. Interessantest
var rnaaske Gerståcker, som paa sin anden Koncert den
11
. Juni
1817
i det harmoniske Selskabs Sal udførte Beethovens „Adelaide“
— med Orkesterakkompagnement af Schwencke — og Baggesens
Serenade, komponeret af Weber. Stumer, „Jægerbrudens“ første
Max, blev især berømt i Tyskland for sin Udførelse af Evan
gelistens Parti i Bachs Matthæus-Passion.
Blandt Instrumental- Virtuoserne begynde Pianisterne at træde
frem i Forgrunden. Betegnende for denne Pianoteknikens første
Udviklingsperiode er det forholdsvis betydelige Antal ganske unge
Pianister, som vi støde paa , ogsaa blandt de rejsende Virtuoser.
Et af de mest opsigtvækkende Fænomener var den „som musikalsk
Improvisator bekjendte“ llaa rig e T h e o d o r S t e in fra Altona, som
første Gang optraadte i Kjøbenhavn
1830
.
Mindre forbavsende,
men sundere og solidere udviklet var den
13
aarige L o u is e D a v id ,
Violinisten Ferdinand Davids Søster, der koncerterede her i
1825
sammen med Broderen, den senere berømte Koncertmester ved
Gewandhaus-Koncerterne i Leipzig, og atter gæstede Kjøbenhavn i
1833
som Mad. D u l c k e n , en af sin Tids fortrinligste Pianistinder.
Ogsaa R u d o l f W illm e r s var endnu kun et Barn, da han gav
sin første Koncert her i Kjøbenhavn (
1834
). Ganske kuriøst er det
at lægge Mærke til, at det var saadanne ungdommelige Virtuoser,
som indførte Beethovens Koncerter i vort offentlige Musikliv. De
fortjene alene af denne Grund at nævnes: C h a r le s D e t r o i t fra
Berlin (
1807
) og F r i e d e r i k e V e l t h e im (
1811
).
Det var i det
hele tilrejsende tyske Kunstnere, som banede Vejen her for de
Beethovenske Klaverværker. En Pianist fra Lybæk, G o p e l , intro
ducerede saaledes Kvintetten Op.
16
(
1807
). I
1816
opførte C a r l
M u h le n f e ld t fra Brunsvig for første Gang Korfantasien.