220 / 230
— Andre Instrumentalvirtuoser —
213
Danske kom ligeledes hertil paa Besøg. I
1807
gav H. P a u l s e n ,
„Anfører for det musikalske Akademi i Bergen“ — et forulykket Geni
og mest bekjendt som Ole Bulis Lærer — en Koncert i det her
værende musikalske Akadem i, hvor han udførte Koncerter af Me-
strino og Bode samt en Solo af egen Komposition med en Adagio,
„hvorudi han akkompagnerer sig selv“. Han optraadte tillige som
Sanger og foredrog en Arie af Mozart. I
1819
fornyedes Bekjendt-
skabet med M a d s D a m , hvis Optræden som Barn er omtalt i det
foregaaende. Nu var han Kammermusikus i Berlin. Dam havde
oprindelig havt Stadsmusikant Simonsen i Svendborg og senere
Du Puy til Lærer.
„Violoncellisternes Konge“ , B e r n h a r d R o m b e r g , var en af
de fremmede Virtuoser, som hyppigst gjæstede den danske Hoved
stad. Man fik ham at høre baade i
1804
, da han var i sin fulde
Manddomskraft, og i
1820
, efter at han var begyndt at blive
gammel, ja. endnu i Sæsonen
1826
—
1827
.
De to sidste Gange
ledsagedes han af sin Søn Carl. Om de end ikke kunde maale sig
med Romberg, vare flere af de øvrige — næsten udelukkende
tyske — Violoncellister, som kom hertil, dog ret betydelige Kunst
nere, saasom B r a u n (
1800
), G a lm u s (
1802
) og K n o op (
1827
).
Blæseinstrumenterne havde endnu ganske god Kurs som Koncert
instrumenter, navnlig Fløjten, derefter Valdhornet, men ogsaa Kla
rinet, Obo, Fagot og Basun. De berømteste tilrejsende Virtuoser
paa Blæseinstrumenter vare i dette Tidsrum Fløjtisterne F ü r s t e
n a u d. y. (
1805
,
1823
og
1829
—
1830
), D r o u e .t (
1822
) og G u illo u
(
1829
), Klarinettisten B ä r m a n n (
1828
), Fagottisterne de tre Brødre
P r e u m a y r (
1806
,
1830
), og Hornisterne S c h u n c k e fra Berlin
(
1814
,
1817
,
1823
).
Ogsaa Orgelet, Harpen, ja endog Guitaren havde deres van
drende Riddere. Vi nævne Orgelspilleren L u d v ig B ö h n e r, der
i Sommeren
1819
gav en Koncert i Frelsers Kirke, bestaaende af
lutter egne Kompositioner, og den berømte Harpevirtuos P a r is h -
A lv a r s (
1831
). Glasharmonikaen fandt ligeledes endnu enkelte
Dyrkere blandt de rejsende Virtuoser.
Men dette Instruments
rene, usammensatte Klange begyndte dog at vige for mere kompli
cerede Tonemaskiner, der ligesom nyere Tiders Orkestrion søgte at
gjengive Orkesterklangen i al dens Mangfoldighed. Til denne Klasse
Instrumenter hørte Gur k s „Panharmonicon“ (
1811
) og B u s c h m a n n s
„Terpodion“ (
1819
).