Musikforeningens

— Josephine Fodor —

203

efter den Tid kun naaedes i ganske exceptionelle T ilfæ lde1). Som

et Exempel paa, hvilke fortvivlede Midler enkelte Virtuoser i denne

Periode grebe til for at trække Hus, kan anføres Fløjtisten V o g e ls

sidste Koncert i

1814

. Da Fløjtevariationer med Efterligning af

Harmonika, med dobbelte Toner og dobbelt Ekko ikke forsloge,

tog han sin Tilflugt til „fysikalske og kemiske Experimenter“. Et

af disse bestod i „en Forbrænding af Gaz (Stof), som tillaves i en

Glasskaal og frembringer et Skin, der er stærkere end den natur

lige Sol“.

Efter nogle faa Aars Forløb var Tilgangen af fremmede Vir

tuoser atter saa rigelig som nogensinde. Dog klages der jævnlig

over tyndt Hus, og kun de allerbetydeligste kunde drive det til

mere end en enkelt Koncert eller højst et Par Stykker. Men dette

laa ingenlunde i, at Smagen for Virtuospræstationer var i Aftagende.

Tværtimod; Virtuositeten blev mere og mere Tidens Løsen.

Især var Sangvirtuositeten stærkt repræsenteret. I den lange

Række af Sangere og Sangerinder, som vi træffe paa efter Aaret

1800

, findes endog nogle af de største Berømtheder. Men enkelte

af disse, saasom den

aarige Mad. Mainvielle f. Fodor, havde ved

deres Optræden her endnu ikke skabt sig et Navn, andre, f. Ex.

Mad. Catalani, vare allerede stærkt afblomstrede. A f Middelmaa-

dighederne stode nogle saa langt under det tilladelige, at en grun

dig Udpibning blev Resultatet.

J o s e p h in e E o d o r -M a in v ie lle kom hertil fraS t. Petersborg

som Medlem af en fransk Theatertrup og gav i September

1813

Koncert paa det kgl. Theater i sin dobbelte Egenskab af Sanger

inde og P ianistinde, en Kombination, der den Gang ikke hørte til

Sjældenhederne. Hendes Ry, der skyldtes en fyldig, med stor^Flid

gjennemskolet Stemme af en ubeskrivelig sød og indtagende Klang

og et fortryllende Foredrag, begyndte først at udbrede sig, efter at

hun havde gæstet Paris og London. Her i Kjøbenhavn ses denne

unge Sangerinde, der blev Henriette Sontags Forbillede, ikke at

have gjort nogen betydelig Opsigt, hvilket derimod var fiilfælclet

med Mad. M in n a B e c k e r f. Ambrosch fra Stadttheatret i Ham-

0 Der forekommer endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede Exempler paa,

at Damebilletter vare billigere end Herrebilletter. I Almindelighed foi-

handledes Koncertbilletter i Konditorierne eller hos Koncertgiveren selv.

Dog begyndte det ogsaa at blive Skik at sælge Billetter i Musikhandelen,

navnlig hos Lose. Til Koncerter i Theatret vare Udsalg og Billetpriser i

Beglen de samme som til Skuespillene.