Musikforeningens

— Virtuosdyrkelsen —

205

Gjenstanden for Samtale i hver dannet Familiekreds“. Hotellet —

la diva

var med en Suite af 8 Personer taget ind i Hotel Royal

— bestormedes af Beaumonden, de forunderligste Anekdoter kom

i Omløb. „Særdeles vel underrettede vidste at fortælle, hvorledes

hun havde fordrevet Tiden paa sine Værelser, hvorledes disse ere

møblerede, hvilken Levemaade hun fører, paa hvad Maade hun

spiser, drikker og sover“, kort sagt „utallige af disse Smaatræk,

som Nyfigenheden nu griber med saa meget des mere utilbage

holden Begjærlighed, siden enhver Person, der gjør Fordring paa

Dannelse, af de Walter Scottske Romaner er bleven overbevist om,

hvor væsentlig fornødne alle deslige Smaatræk og Stafferinger ere

til en Karakterskildring

comme il faut“ .

Angelica Catalani sang første Gang paa Hoftheatret for Konge

huset og Hoffet den

. Decbr.

1827

. Til hendes første offentlige

Koncert, paa det kgl. Theater Søndagen den

. s. M., vare alle

Logerne og næsten alle de øvrige Pladser allerede optagne, for

inden nogen endnu vid ste, hvad de skulde koste. Det var derfor

ikke saa underligt, at Priserne til de første Koncerter bleve skruede

op til en fabelagtig H øjde, saaledes at f. Ex. en Parterrebillet

kostede det sexdobbelte af ordinær Theaterpris, hvilket gav „Kjøben-

havnspostens“ Satyrikus Anledning til den vellykkede Spydighed, at

enhver Kjøbenhavner ikke uden en vis Følelse af Nationalstolthed

vilde bemærke, at Prisen for at høre Catalani i Kjøbenhavn var

henved det dobbelte af, hvad den nylig havde været for at høre

hende i Stockholm. Begejstringen var uhyre. Allerede naar hun

funklende af Diamanter viste sig ved Sibonis Haand, imponeredes

man ved Synet af hendes Personlighed, der trods de

Aar endnu

„bar Skjønhedens umiskjendelige Præg“. Og saa denne mægtige

Stemme, „-en af de største og vældigste, der nogensinde have lyd t“,

og den forvovne Kunstfærdighed, hvormed hun i Passager og hals

brækkende Spring overlod sig til alle et yppigt Kunstnerlunes bril

lante og fantastiske Kapricer! Efter de to første Koncerter dalede

imidlertid Begejstringen — og Priserne. Kritiken meldte sig. Stem

men havde ikke „den Sølverklang, der i sin Tid tonede fra Mad.

Frydendahls Læber“. I Højden overskred den ikke det tostrøgne

h, og selv denne Tone var noget skrigende. Medens hendes Porta-

mento var fortræffeligt og „af en brillant Virkning“, hendes Decre-

scendo, „hvor hun lader Tonen hendø, uden at man mærker, hvoi

den afbrydes“ , beundringsværdigt, hendes Passager med halv

Stemme fuldendte, vare derimod Passagerne med fuld Stemme