— Konflikt med Theatret —
111
e l s ka f t e t næst ved Hellig
Geist.esKirke. „De Stykker med
Fløjte Traverse ere denne Gang extraordinære, og vil den hele
Musik, som fornemmelig er indrettet paa Hans Kongl. Majestæts
højtidelige Fødsels Fest, ende sig med fuldkommen Fornøjelse.“
Maaske var Koncerten i „den hvide Gaarcl“ i Vimmelskaftet,
som tilhørte Mads Arentsen Holding og uden Tvivl ligesom „Stadt
Hamborg“ var et Gæstgiversted, en Gjenoptagelse af de tidligere
Koncerter og ikke noget nyt Foretagende. I Juni 1728 besværer
den bekjendte Skuespiller Montaigu sig over Indgreb i det danske
Theaters Rettigheder bl. a. derved, at en Fremmed paa egen Haand
havde oprettet en offentlig Koncert, hvorimod der fra den anden
Side meget rigtig gjøres gjældende, at da denne Koncert bestod i
pur Vokal- og Instrumental-Musik, saa maatte det da snarere være
Stadsmusikanten, der havde Grund til at besvære sig derover1).
Den store Ildebrand i 1728 gjorde Afgjørelsen af dette Tvistepunkt
overflødig.
Montaigus Klage til Kancelliet er af Interesse, først fordi den
bestyrker, hvad der allerede i og tor sig var rimeligt, at nemlig de
offentlige Koncerter vare noget, som blev indført hertil af Udlændinge,
og dernæst fordi man af hans Protest paa Theatrets Vegne mod
denne nye Forlystelse tør slutte, at Koncerterne faldt i Publikums
Smag. Hvor meget eller hvor lidet Theatret og Koncerterne vilde
have skadet hinanden indbyrdes under en fortsat Bestaaen, er ikke
godt at vide. Men det er indlysende, at Skuespillenes fuldstændige
Ophør under Christian VI for saa vidt maatte blive til Fordel for
Koncertvæsenet, som den Interesse for Musik, der var bleven vakl
hos Hovedstadspublikumet i Aarhundredets første Decennier dels
ved de franske Hofskuespilleres musikalske Theateriorestillinger og
ved Hamborger-Operaens Optræden paa Kjøbenhavns Slot 1721—1728,
dels ved Adgangen til at høre Kammermusik paa Assembléer og
Koncerter, nu mere udelt kunde samle sig om Musikopførelserne i
Koncertsalen. Kjøbenhavn hører i Virkeligheden ogsaa til de Byer,
hvor der forholdsvis tidlig udviklede sig et regelmæssigt Konceii-
væsen.
■) Danske Saml. III. p. 1 ff. Med Hensyn til
T e r m in o l o g i e n
bemærkes en
Gang for alle, at der ved en Koncert i ældre Tid forstodes ikke blot som
nu den enkelte Koncertopførelse men det hele
K o n c e r t f
oietagende.