36 / 230
— Akademiske Musikøvelser —
29
Universitetsbyerne, der bleve Sædet for slige mer eller mindre
private Musikforeninger. I Leipzig f. Ex. dannede Studenterne i
Begyndelsen af forrige Aarhundrede et talrig besøgt musikalsk
Kollegium, der udførte Kirkemusiken i „Neukirche“ og holdt sine
Øvelser Onsdag og Fredag Aften paa et Kaffehus, hvortil ogsaa
Tilhørere fik Adgang, og hvor det gik lystigt til. Den gamle tyske
Universitets- og Musikstad havde i Trediverne endog to forskjellige
ugentlige Studenterkoncerter, af hvilke den ene dirigeredes af Kan
toren ved Thomasskolen, den berømte Joh. Seb. Bach. Mangen
Embedsmand tænkte med Glæde tilbage paa disse muntre Sammen
komster, ved hvilke den senere Konrektor X. sang Sopranpartier i
Kantaterne og Hofraad Y. excellerede paa Hautbois osv. Men der
udgik ogsaa ypperlige Musikere fra denne Kreds. Saaledes havde
Baritonisten R i em s chnei der , en af Hamborger-Operaens betyde
ligste Kunstnere, der i 1742 blev Hofsanger i Kjøbenhavn, vundet
sine første Laurbær paa Studenterkoncerterne i Leipzig x).
Lignende akademiske Musikforeninger, der navnlig i den instru
mentale Kammermusik havde et lige saa ædelt som taknemmeligt
Stof til Øvelse og Underholdning, oprettedes ogsaa i de nordiske
Universitetsbyer. 1 Upsala stod Professor Burman i Spidsen for et
saadant „Collegium musicum“, og her i Kjøbenhavn se vi, at
Hol berg, som, medens han opholdt sig ved Universitetet i Oxford,
havde været Medlem af „The musical club“, der gav Koncerter
hver Onsdag, senere selv som Professor ved Kjøbenhavns Universitet
foranstaltede regelmæssige musikalske Sammenkomster i sin Bolig2).
Ved Koncerterne i Oxford blæste Holberg „Fløjtedus“, som
man paa barbarisk Dansk kaldte den ældre Form for Fløjten,
hvilket Instrument han behandlede med megen Virtuositet. Men
Violinen var hans kjæreste Instrument, og han kunde ogsaa spille
lidt Gambe og Violoncel. Den Tids Dilettantisme var ikke ensidig.
En habil Musikus maatte være hjemme paa flere Instrumenter, og
der var Studenter, som kunde traktere en halv Snes. Blæseinstru
menterne, især Fløjte og Obo, dyrkedes mere almindelig end nu,
ogsaa af Dilettanter.
Bevis herfor er bl. a. et i Kjøbenhavn
1708 udgivet Kammermusikværk „Deutscher Franzos, bestehend
in VI vollen Suiten“ for 3 Hautbois eller Violiner og en Fagot
0 Mattheson: „Ehrenpforte“ p. fl. S t .— Spitta: „Joh. Seb. Bach“ II. p. 28 ff.
„Gæcilia“ 1828 p. 279.
2) Epigr. Lih. IV. Nr.
68
(1737).