41 / 230
34
— Italienske Koncerter —
forkastedes ogsaa den lærde, kontrapunktistiske Stil, hvor Harmonien
var alt og Melodien intet, som unaturlig og forældet. Scheibes
„kritiske Musikus“ forbereder og indleder den saakaldte klassiske
Epoke i den tyske Tonekunst.
Pietismen i Christian VI’s Tid havde ved Forbudet mod alle
theatralske Forestillinger faaet sat en Dæmning mod den italienske
Operas Indtrængen. Men den kunde ikke forhindre, at Smagen for
den sanselig betagende, yppig forsirede italienske Musik alligevel
udbredte sig. Det kjøbenhavnske Publikum fulgte den almindelige
Strømning, og Brydningerne mellem de forskjellige Smagsretninger
lode ikke længe vente paa sig. I Januar 1743 koncerterede en
italiensk Kapelmester Leonh. Pe s c a t o r i paa Bryggernes Laugs-
hus. Han gav baade Vokal- og Instrumentalmusik til bedste og
fik hele 2 Kroner for Billetten1). Den Lykke, disse Koncerter
gjorde, var uhørt og oprørte Scheibe i den Grad, at han to Aar
efter endnu ikke havde forvundet det. „Dette Menneske“, skriver
han om Pescatori, „har nogle Steder vundet et fast utroligt Bifald,
ihvorvel det varede ikkun kort“. Og han karakteriserer ham som
en forløben Italiener, en Fusker, en Vindbeutel, der egentlig hed
Fischer og havde forvansket sin Faders Navn blot for at lade mere
italiensk. Det var jo imidlertid nu bleven Mode „at hæve alle
Italienernes musikalske Daarskaber til Skyerne og at beundre dem
saa at sige med foldede Hænder og bøjede Knæ“ 2).
Scheibes Vrede var ikke ganske ubeføjet; men det var Publi
kum, som mest havde fortjent den. Det nøjedes nemlig ikke med
at begejstres over den fremmede Koncertgiver, det svigtede sine
egne. Musikkollegiets Koncerter paa Bryggernes Laugshus maatte
gaa ind. De „mange Liebhabere“, der hidtil havde passeret nogle
Timer ved Musiken paa disse Koncerter, vare bievne saa faa, at
den gamle Koncertsal hos Sr. Cardinal i Pilestræde nu var stor
nok. Her begyndte da i Slutningen af Januar Maaned 1743 en ny
Række Interessentskabskoncerter. Man forsøgte i de første Dage af
November, om det nu ikke atter skulde kunne gaa med Onsdags
koncerterne i Laugshussalen. Men de to første Koncerter gave
Underbalance.
Foretagendet var ved at strande, da „nogle Velyndere af god
Gout udi Musik“ traadte til og begjærede, at Koncerterne skulde
L Extraord. Relat. Nr. 2.
2) Fortalen til 2den Udg. af „Der krit. Mus.“ 1745.