Musikforeningens

— Organisation —

mulig for at blive færdige Musici forsømte Ting af større Betyden-

hed, hvorved de mere end ved Menueter og Koncerter kunde tjene

Fædrelandet“, og gjør sig lystig over „Interessenternes Skilt, nem

lig Apolio i Skyerne med en Harpe i Haanden og dette Symbolo:

His gaudet Apollo“, idet han mener, at der er Grund til at be

frygte, at denne Devise vil opvække Jalousi hos andre, „thi den

gode Apollo har i lang Tid baade været Feltskjær-Gud og Poéte-

Gud, og altsaa se vel Lemmerne af disse Kollegier ikke uden For

trydelse, at man nu vil gjøre ham til en Spille-Mands-Gud.“

For at sikre sig mod et ustadigt Publikums Luner havde man

baseret det nye musikalske Kollegium paa et Aarsabonnement med

Forudbetaling af hele Kontingentet, der blev sat til 10 Rdl. I

November Maaned se vi imidlertid, at man var kommen tilbage

til ogsaa at udstede Billetter til en enkelt Koncert, saakalclte „ugent

lige Billets“, til den forholdsvis høje Pris af 1 Rdl. Stykket. Der

var ogsaa foregaaet andre Forandringer. Koncerterne vare flyttede

til Br y g g e r n e s L a u g s h u s og skulde holdes om Torsdagen. Der

var vedtaget Love for Selskabet, og dette kaldes fra nu af ikke

længer „Collegium musicum“ men „Det mu s i k a l s k e S e l s k a b “

eller „Det mu s i k a l s k e S o c i e t e t “ .

Ifølge Artikel 1 i „Statuta societatis musicæ“, hvoraf et Exern-

plar, formodentlig det eneste existerende, findes paa det store kgi.

Bibliothekx), skulde Societetet bestaa af tre Slags Membra: Hono-

rarii, Ordinarii og Extraordinarii. Man mærker dets akademiske

Udspring og dets Slægtskab med de lærde Selskaber, som den

moderne Associationsaand kaldte til Live. Ordinarii vare de egent

lige Koncertgivere og skulde være 21 i Tallet, deriblandt 3—4

notorisk bekjendte Musikere, Resten Dilettanter. I Betragtning af

den Umage, disse Medlemmer havde med at besørge den ugentlige

Koncert, skulde de saa vidt muligt skaanes for alle Omkostninger,

og hver af dem fik en Billet, hvorpaa „en Ghapeau med tvende

Dames“ kunde frit indpassere. Der tilkom de ordinære Medlemmer

et deliberativt Votum i alle Societetet angaående Anordninger og

Indretninger, men ingen decisiv Myndighed. Denne var lagt i

Hænderne paa Honorarii, syv „Herrer af Qualitet“, der skulde have

„en god Gout udi Musiken“, og af hvilke den ene førte Navn af

Direktør. Extraordinarii havde intet uden Forpligtelsen til musikalsk

Medvirkning — og saa Haabet om en Gang at blive Ordinarii.

') Et Uddrag af Statuterne er meddelt af Bruun p. anf. St.