50 / 230
— Pietismen og Passionsrnusiken —
43
ved Døden, blev ham „det sidste Æresminde af Societetet paa hans
Lig-Begjængelses Dag med en Trauer-Musik beviset“. Dette var
saaledes Tilfældet i 1746, da der var Trauer-Koncert paa Laugs-
hussalen over Student Ol uf Lund , en ung talentfuld Klaverspiller,
men især en stor Mester paa Davids Harpe. Man havde ved denne
Sørgehøjtid ophængt den Afdødes „Skilderi“ øverst i Salen1).
Societetets musikalske Præstationer vare fra Udførelsens Side
dygtige og for de Tider endog ret storartede. Holberg fortæller,
at det efterhaanden kom til at bestaa af henved 40 Medlemmer,
og at disse „udi en kort Tid havde saaledes tiltaget udi Musiken,
at mange af dem kunde passere for Mestere“ 2).
Den pietistiske Aandsretning var særlig gunstig for Passions
kantatens og Oratoriets Pleje.
Opførelser af Musikværker, hvortil Æmnerne vare tagne fra
den hellige Skrift, foranstaltedes i tidligere Tider hist og her af
Latinskolernes Disciple og vare vistnok som oftest forbundne med
dramatisk Fremstilling. Medens Søren Lintrup var Rektor i Bergen
(1606—1704), blev der en Tid lang ugentlig opført saadanne gejst
lige Stykker i Domkirken „under en angenem Vokal-og Instrumental
musik“. I Fasten blev Passionshistorien „paa danske Vers sangvis“
udført af Skolens Disciple, og blandt de Stykker, som gaves paa
andre Tider af Aaret, var det især de tvende Llistorier om den
rige Mand og den forlorne Søn, som bleve „applauderede og af
rette Kjendere berømte, at de bleve extraordinaire vel udførte“ 3).
I Aalborg „agerede“ Skolespersonerne 1706 i St. Budolphi Kirke efter
Højmesse „den rige Mands og Lazari Historie sangvis med nogle
gudelige og i forrige Tider til samme Akt komponerede Arier“ 4).
Under Christian VI begyndte de nævnte Musikformer, der for
nogle vare en virkelig Kilde til Opbyggelse og for andre i det
mindste udgjorde et Slags Erstatning for Operaen, at blive en regel
mæssig tilbagevendende Bestanddel af Aarets musikalske Repertoire.
Hoffet gav Tonen an. Langfredag 1742 opførtes i Christiansborg
Slotskirke Passionsoratoriet „Gottselige Gedanken bei dem Kreuze
unsers Erlösers“ , der var forfattet af Doktor i Lægekunsten Gerlach
') P. Schiiønnings Dagbøger 15. Febr. 1746 jvfr. 13. Maj 1744. Manuskpt. paa
Universitetsbibl.
2) Epist. 179.
3) Norsk Magasin 111. p. 522-523.
4) Biskop Bircherods Dagbøger p. 490.