49 / 230
4
°2
— Societetets Virksomhed —
Bachs uovertrufne Færdighed i Behandlingen af de vanskeligste,
mest indviklede Kunstformer, og ansaa ham for en Mester paa
Klaveret, der kun havde En, nemlig Händel ved sin Side. Bachs
italienske Koncert for Klaver i F opstilles i „Den kritiske Musikus“
som et fuldendt Mønster for en Solokoncert.
Med de anførte Navne er Programmet lor det musikalske
Societets Koncertvirksomhed vistnok i det væsentlige givet. De
Oplysninger, som Aviserne og nogle enkelte Texter, der endnu ere
bevarede, meddele i saa Henseende, angaa kun Musikstykker i
større Stil, som ere opførte ved højtidelige Lejligheder, særlig de
kongelige Fødselsdage, eller ved Passionskoncerterne i Fasten,
hvorom senere.
Angaaende det daglige Koncertarbejde savnes
detaillerede Meddelelser. Det ses af Statuterne, at man spillede
Symfonier, Koncerter, Trioer og Soloer. Der forelaa paa dette
Omraade allerede et Repertoire af umaadeligt Omfang. Scheibe
alene havde, før han blev Kapelmester i Kjøbenhavn, skrevet over
150 Koncerter for Fløjte, 30 Violinkoncerter, 70 Symfonier foruden
Trioer, Soloer etc. Musikynderne af den ældre Skole fandt Skrive-
maaden i de nyere Instrumentalværker, som bleve givne, altfor
kunstig, for rig paa Dissonanser og kromatiske Gange. I den 33te
Epistel bebrejder Holberg „disse Tiders alamodiske Musici“, at de
„væmmes ved alt, hvad som er sødt og harmonisk, og finde ikke
Smag uden i Dissonancer og hvad som skurrer i Ørene“. Han
erkjender ogsaa ved en anden Lejlighed, at naar han bivaanede
Koncerterne, var det ikke saa meget for Musikens Skyld, som fordi
det var ham en Fornøjelse at se sine Landsmænds Fremgang og
Kapacitet i deslige Øvelser1).
Ligesom i de samtidige tyske Koncertforeninger var til daglig
Brug Instrumentalmusiken Hovedsagen. Dog blev der ogsaa sunget
til Afvexling. Jørgen Riis anker i Spectatoren over, at der blev
sunget italienske Arier i Originalsproget, hvilket ikke var ham natio
nalt nok.- Hver Maaned skulde Koncertmesteren opføre en Symfoni
og en Arie af sin egen Komposition. Han var ligeledes forpligtet
til at komponere Musik ved extraordinære Hændelser, og det paa-
laa ved slige Lejligheder Sekretæren i Tide at sørge for en dansk
eller tysk Poesi. Vederfarecles der de Hrr. Honorariis noget glæde
ligt eller bedrøveligt, skulde der efter Omstændighederne opføres en
Gratulations- eller Kondolations-Musik, og naar en Ordinarius afgik
L Epist. 180.