Previous Page  49 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 49 / 230 Next Page
Page Background

4

°2

— Societetets Virksomhed —

Bachs uovertrufne Færdighed i Behandlingen af de vanskeligste,

mest indviklede Kunstformer, og ansaa ham for en Mester paa

Klaveret, der kun havde En, nemlig Händel ved sin Side. Bachs

italienske Koncert for Klaver i F opstilles i „Den kritiske Musikus“

som et fuldendt Mønster for en Solokoncert.

Med de anførte Navne er Programmet lor det musikalske

Societets Koncertvirksomhed vistnok i det væsentlige givet. De

Oplysninger, som Aviserne og nogle enkelte Texter, der endnu ere

bevarede, meddele i saa Henseende, angaa kun Musikstykker i

større Stil, som ere opførte ved højtidelige Lejligheder, særlig de

kongelige Fødselsdage, eller ved Passionskoncerterne i Fasten,

hvorom senere.

Angaaende det daglige Koncertarbejde savnes

detaillerede Meddelelser. Det ses af Statuterne, at man spillede

Symfonier, Koncerter, Trioer og Soloer. Der forelaa paa dette

Omraade allerede et Repertoire af umaadeligt Omfang. Scheibe

alene havde, før han blev Kapelmester i Kjøbenhavn, skrevet over

150 Koncerter for Fløjte, 30 Violinkoncerter, 70 Symfonier foruden

Trioer, Soloer etc. Musikynderne af den ældre Skole fandt Skrive-

maaden i de nyere Instrumentalværker, som bleve givne, altfor

kunstig, for rig paa Dissonanser og kromatiske Gange. I den 33te

Epistel bebrejder Holberg „disse Tiders alamodiske Musici“, at de

„væmmes ved alt, hvad som er sødt og harmonisk, og finde ikke

Smag uden i Dissonancer og hvad som skurrer i Ørene“. Han

erkjender ogsaa ved en anden Lejlighed, at naar han bivaanede

Koncerterne, var det ikke saa meget for Musikens Skyld, som fordi

det var ham en Fornøjelse at se sine Landsmænds Fremgang og

Kapacitet i deslige Øvelser1).

Ligesom i de samtidige tyske Koncertforeninger var til daglig

Brug Instrumentalmusiken Hovedsagen. Dog blev der ogsaa sunget

til Afvexling. Jørgen Riis anker i Spectatoren over, at der blev

sunget italienske Arier i Originalsproget, hvilket ikke var ham natio­

nalt nok.- Hver Maaned skulde Koncertmesteren opføre en Symfoni

og en Arie af sin egen Komposition. Han var ligeledes forpligtet

til at komponere Musik ved extraordinære Hændelser, og det paa-

laa ved slige Lejligheder Sekretæren i Tide at sørge for en dansk

eller tysk Poesi. Vederfarecles der de Hrr. Honorariis noget glæde­

ligt eller bedrøveligt, skulde der efter Omstændighederne opføres en

Gratulations- eller Kondolations-Musik, og naar en Ordinarius afgik

L Epist. 180.