Musikforeningens

— Formaal —

Disse sidste valgte af deres egen Midte en Koncertméster, der blev

lønnet. Det hedder herom i Statnterne: „Og siden det er fornøden,

at Musiken af En dirigeres, der saavel forstaar Kompositionen

som spiller et Instrument passable, da udvælges saadant Subjectum

af de 21 Ordinarii, som denne Post fuldkommen kan beklæde;

han fører Navn af Koncert-Mester, den Gage, han skal nyde, bliver

hannem af Honorariis og Ordinariis bevilget, hans Betjening er be

standig, saa længe han efterlever Societetets Statuter og Konven

tioner“. Man samledes to Gange om Ugen, den ene Gang til Prøve,

den anden til Koncert, hele Aaret rundt undtagen i August Maa-

hed. Indstuderingen lededes selvfølgelig af Koncertmesteren, men

det var en Regel, at intet Stykke kunde opføres i Hovedmusiken,

medmindre Flertallet af Medlemmerne ved Kugleafstemning efter

Prøven havde erklæret sig derfor. Der var ogsaa andre Bestem

melser, som røbe en vis frisindet, demokratisk Aand. Saaledes

skulde Honorarii vaage over, „at en Lighed iblandt alle Membra

konserveres“, og Selskabets Sekretær, hvis Stilling var af særlig

Vigtighed, kunde kun vælges paa kortere Tid ad Gangen, for at

ikke Chargens Langvarighed med Tiden skulde medføre „en Slags

Superioritet over de andre Membris og ophæve den overalt ind

førte Independence“.

Tilhørerne, selv de faste Abonnenter, vare ikke Medlemmer af

Selskabet og havde intet med dets Sager at bestille. I saa Lien

seende var det forskjelligt fra Flertallet af en senere Tids musikalske

Foreninger. Det var en Musikerforening, som gav fuldstændig

offentlige Koncerter for Betaling, men atter deri forskjellig fra mere

moderne Foretagender af lignende Art, at den hovedsagelig bestod

af Dilettanter, og at der ikke tilsigtedes nogen personlig Fordel.

Hensigten var at skaffe „saavel Publikum som sig selv en uskyldig

Tidsfordriv“ , men Selskabet vedkjendte sig dog ogsaa et højere og

alvorligere Formaal, nemlig „at br i nge Mus i ken i b l a nd t vor e

L a n d smæn d i F l o r “ . Derfor skulde det ikke blot være et Kon

certinstitut men tillige en Musikskole, et Akademi i det smaa, hvor

Koncertmesteren en Gang om Ugen skulde undervise dem af Med

lemmerne, der ønskede det, men navnlig de saakaldte Voluntærer,

der ikke vare modne til Optagelse som Medlemmer, i Komposi

tionen eller i Sang og Spil; og naar Kassen fik Raad dertil, skulde

der uddeles et Stipendium „til tvende Ordinariis for at perfectionere

sig i Musiken, og fornemmelig det, som angaar Kompositionen,

efter at de af de fleste ere erkjendte for at have godt Geni“.