42 / 230
— J. E. Iversen —
35
kontinuere, „og at man ikke skulde kiere sig efter dem, som søgte
Misbrug udi Musiken“, hvorfor da „Musici ved Koncerterne paa
Bryggernes Laugshus“ paany indbød alle dem, som om Aftenen
fra Kl. halv
6
vilde passere et Par Timer „med fornuftig Musik“,
tii den Koncert, som den 20de November skulde holdes samme
steds, og hvor man vilde opvarte med særdeles vel udsøgte Piecer
og bl. a. efter Begjæring mecl „en stærk Kantate“ med Trompeter
og Pauker B-
Dette Avertissement efterfulgtes ikke af flere, og det tør saa-
ledes antages, at Onsdagskoncerterne efter alle overstaaede Besvær
ligheder atter gik deres regelmæssige Gang, indtil Koncertvæsenet i
Maj 1744 indtraadte i et nyt Stadium ved Oprettelsen af Det
mu s i k a l s k e Soc i e t e t , der maa betragtes som en Fortsættelse
af det ældre Interessentskab i en bedre organiseret Form.
Spørges der, hvem der nu egentlig var Drivfjedren i hint Sam
fund. af Musikdyrkere, der i fire Aar eller mere havde holdt de
offentlige Koncerter i Gang selv under kritiske Forhold, da give de
knappe Meddelelser, som tilflyde os gjennem den Holbergske Periodes
smaa Aviser, ingen Oplysning derom, men Svaret findes uden al
Tvivl i den trykte Text til en Passionsmusik af Gr aun „Poetische
Betrachtung über das Leiden und Sterben unsers Erlösers“, der
ifølge Titelbladets Angivelse blev opført Onsdagene den 18de og
25de Marts 1744 „med godhedsfuld Assistance af nogle fornemme
Liebhabere“ paa Bryggernes Laugshus af J. E. I ve r s en, jur. ntr.
Gand.
J oha nne s E r a smu s I ve r s en var en af de faa Danske, som
ved Midten af forrige Aarhundrede gjorde sig virkelig fortjente af
Musiken i Hovedstaden, særlig af Koncertvæsenet. Hans Talent og
musikalske Dygtighed savne vi Midlerne til at bedømme; vi maa
da nøjes med at paaskjønne den Ufortrødenhed, hvormed han vir
kede for Kunsten som praktisk Musiker, baade som Sanger og
Instrumentalvirtuos, som Koncertdirigent, Komponist og Musiklærer.
Musiken førte ham sammen med Llolberg, til hvem han ligesom
Scheibe kom til at staa i et venskabeligt Forhold. Det fortælles,
at Digteren baade var Gjæst ved hans Bryllup og. stod Fadder til
hans første Søn. I 1749 eller 1750 blev Iversen Kantor ved Vor
Frue latinske Skole, i hvilken Egenskab han komponerede Kan
taterne til flere akademiske Højtider; da Holberg døde, opførte han
0 Postrytt. 1743. Nr.
88
og 91.
3
*