40 / 230
— Scheibe —
33
Orgelbygger, for livem det imidlertid var gaaet tilbage, saa at
Sønnen saa sig nødsaget til at opgive Studeringerne for at tjene sit
Brød ved Musiken, som han havde havt Kjærlighed til fra Barn
dommen af. Han uddannede sig navnlig som Klaver- og Orgel
spiller, søgte gjentagne Gange Organistembeder men blev forbigaaet,
som han mente, med Urette. Fra dette kom Fjendskabet til Bach,
der var blandt dem, som havde Indflydelse paa Besættelsen, og
det skulde ikke bidrage til at fremkalde et forsonligere Sindelag, at
denne komponerede og opførte en satirisk Kantate „Der Streit
zwischen Phobus und Pan“, i hvilken det antoges, at Scheibe var
fremstillet som Midas. Da han nu altsaa saa sig skuffet i sine
Forhaabninger om at opnaa en fast Stilling ved en af Kirkerne,
kastede han sig med en næsten utrolig Energi over Kompositionen
og skrev i Løbet af de følgende 6—7 Aar en Mængde Kirkemusik,
Koncerter, Symfonier etc. etc., der rnaa tælles i Hundreder 1).
Af større Betydning for Udviklingen af hans Individualitet end
denne rastløse Produktion, der ikke udsprang af nogen virkelig
frugtbar skabende Evne, vare de Paavirkninger, han modtog fra
Universitetet. Han følte sig mægtig tiltrukken af den Wolfske
Filosofis klart forstandige, systematiske Aand og vandt under Til
egnelsen af de af Gottsched forfægtede æsthetiske Anskuelser et
nyt Grundsyn paa Tonekunsten, som han senere hen, da han havde
nedsat sig i Hamborg, udviklede i sit Tidsskrift „Der kr i t i s che
Mu s i ku s “ (1737—1739), et Værk, der paa Grund af den Klarhed,
Konsekvens og Sikkerhed, hvormed dets Grundprincip er gjennem-
ført i alle theoretiske og praktiske Spørgsmaal af Vigtighed, altid
vil staa som et Hovedværk i det 18de Aarhundredes musikalske
Literatur, skjønt selve Forfatterens rationalistiske Standpunkt med
dets stærke Betoning af Fornuften paa Fantasiens Bekostning mere
havde en forbigaaende historisk Berettigelse end nogen absolut
Gyldighed. Han vilde være en Reformator, Musikens Gottsched.
Hvad der især gav „den kritiske Musikus“ aktuel Interesse og satte
Sindene i Bevægelse, var dens skarpt formulerede nationale Protest
mod den herskende Italianisme, mod at det blot klangskjønne og
melodisk iørefaldende blev foretrukket for det udtryksfulde og
tankevægtige, Fantasiens Luner for den regelbundne Orden og det
kyndigt og omhyggeligt udførte Arbejde. Men paa den anden Side
') Autobiografi i Matthesons „Ehrenpforte“. Spitta: „Joh. Seb. Bach" II, især
p. 476 ff.
Musikf. Festskrift. I.
°