47 / 230
40
— Det musikalske Kjøbenhavn
1746
—
Oberstløjtnant Grev Frederik Ludvig Danneskjold -Laurvig, eller
egentlig hans Søn, i hvem Musiken tragtede efter at forhverve sig
en lige saa stor Patron og Elsker, som den havde i Faderen.
Forfatteren var den noksom bekjendte Car l Augu s t Thi e l o ,
en stakkels fattig Musiker, der ligesom Scheibe stammede fra
Sachsen og i 1726 som en ung Mand paa 24 Aar havde nedsat
sig i Kjøbenhavn som Musiklærer. Thielos „Tanker og Regler“ er
en naiv Bog, men kunde dog gjøre sin Nytte og har i alt Fald den
Fortjeneste at være den første i det danske Sprog affattede Bog
om Musiken, der er udkommen i Kjøbenhavn. Desuden faar man
af Forfatterens hist og her indstrøede Bemærkninger og polemiske
Sidehug et ganske livligt Billede af musikalske Tilstande her i Byen
Anno 1746. Vi gjøre Bekjendtskab med det musikalske Publikum
og Dilettanterne: Tilhørerne, der snakke, hoste og slaa forkert Takt,
naar en Mester lader sig høre; de altfor ivrige Musikyndere, der
ikke kunne se et Klaver uden strax at opfordre til at spille, eller
hvis Appetit til at spille med bringer dem til at gjøre sig latterlige;
de' uvidende Kritikere; Damerne, der synge de forliebteste italienske
Arier, over hvis Indhold de maatte rødme, hvis de forstode et Ord
deraf; Folk, der ikke vide andet, end „at den bedste Egenskab i
Musiken er Dantz-Musiken“, og for hvis Øren engelske, hollandske,
Matros- og polske eller sveitzeriske Stykker ere de skjønneste osv.
Han fortæller os om Musikerne: paa den ene Side de fortjenstfulde
Kunstnere: S che i be , som formedelst sin grundlærde Musik har
ikke alene her, men endog udenlands neppe sin Lige; Sekretær
Fr e i t of t , som ved besværlige Rejser og stor Flid i Italien har
opnaaet Musikens Videnskab, excellerer paa Violin og bliver be
rømmet af enhver for en stor Virtuose; og Br e i t end i ch , kgl.
Organist til Slots-Kirken Christiansborg, der med Rette fortjener
Navn og Berømmelse af en retskaffen øvet Organist saavel i Theoria
som Praxin, hvis Behagelighed og overmaade Færdighed paa Orgel
og Klaver er af enhver at forundre1) — og paa den anden Side
de slette Komponister, der overløbe store Herrer og bedrage Folk
med at sætte opdigtede Navne paa deres komponerede Tø j; Orga
nisterne, der spille lystige Fantasier foran Psalmerne; dem, der i
Kirkerne opføre italienske Arier, som der blot er lagt en aandelig
b Johan Henrik Freithoff anføres 1745 som Hofviolon paa højeste Gage og
tik i Maj 1746 iitel af Kancellisekretær. Frederik Christian Breitendich
hørte som Slotsorganist ligeledes til Hofmusiken. Han døde som Organist
ved Nikolai Kirke.