31 / 230
— Bernardi som Komponist —
ment saavel til Kantater og Arier som til Fiertallet af Instru
mentalstykkerne.
Bernardis Kammermusikværker sluttede sig i Formen til hans
mere berømte Samtidiges og Landsmænds Violinkompositioner. For
uden de allerede nævnte 12 Sonater for en Soloviolin udkom hos
det ansete Musikhandlerfirma Étienne Roger i Amsterdam i Tiden
før 1712 tre forskjellige Samlinger flerstemmige Sonater af Bernardi,
Torelli, Moti „e altri famosi autori“. I Musikarkivet paa Christians
borg fandtes desuden i Manuskript Koncerter og Kapricer for Violin
af Bernardis Komposition. Den nærmere Beskaffenhed saavel af
alle disse Bernardiske Violinværker som af et af Reinhard Keiser
for Hoffet i Kjøbenhavn bestemt Værk, som han tænkte paa at
udgive under Titlen „Die königlich dänische Kammermusik“ , er
os desværre ubekjendt.
Scheibe har udtalt sig særdeles skarpt om Bernardi som Kom
ponist. Han kalder ham en af de Italienere, som man satte saa
megen Pris paa udenfor deres Fædreland, ene og alene fordi de vare
Italienere, og beskylder hans Arbejder for at være smagløse og
usammenhængende, uden Spor af Fornuft, Sang eller Harmoni, og
fuskeragtig gjorte. „Tankerne ere laante hos Corelli og Steffani.
Og jeg finder endog, at han har stjaalet hele Arier fra denne
sidste og kun lagt andre Ord under“ r). Denne Dom er lige saa
ubarmhjertig som den, en følgende Slægt fældede over Scheibes
Kompositionsvirksomhed. Maaske var den ikke mindre uretfærdig.
Scheibes Uvillie mod de italienske Komponister skinner i alt Fald
stærkt igjennem. Og det er ikke utænkeligt, at nogle af de Egen
skaber, der for en ensidig rationalistisk Kritik toge sig ud som
Fejl, vare virkelige Fortrin sete fra et andet Synspunkt. En nyere
Forfatter har af Bernardis 12 Solosonater faaet det Indtryk, at
denne i Henseende til Færdighed og Fantasirigdom hørte til det
forrige Aarhundredes mest fremragende Violinspillere 2).
Bernardis sidste Værk var Kantaten til Christian VI’s Kroning,
komponeret 1731, Aaret før hans Død.
') Kritischer Musikus. 1745 p. 760 Anm.
2) Schilling: „Universal-Lexikon der Tonkunst“. Art. Bernardi.