27 / 230
2 0
— Det kgl. Kapel —
efter udtrykkelig tillige Kammeret. Dette gjælder f. Ex. om de
Bestallinger, der i 1652 og 1662 udfærdigedes for Kapelmester
Förster.
Försters Sonater for 2 Violiner og Bas, altsaa rene Kammer
musikværker i den instrumentale Genre, ere allerede omtalte. 1
1661 ansattes P a s c a l Bence som „Fører“ af de kongelige Violister.
Tre Aar efter, endnu i Försters Tid, blev der forskrevet eri hel
Besætning af
6
franske Violister, som hvis „Formand“ i 1667 an
føres en Virtuos ved Navn Ga sp ard B e s s on, der tillige var Kom
ponist for sit Instrument og længe var knyttet til det danske Hof.
Man kan fra cle franske Violisters Ankomst hertil regne et nyt
Afsnit af Kapellets Historie, i hvilket Kammermusiken ved Ludvig XIV's
Hof var Forbilledet, og som en ejendommelig Reminiscens fra
denne Kapellets franske Periode vedbleve dets Medlemmer hele det
18de Aarhundrede igjennem at kaldes Hofvioloner, uden Hensyn
til hvilket Instrument de spillede. Benævnelsen kongelig Kapelmusikus
blev først almindelig i Begyndelsen af vort Aarhundrede.
Kammermusikens Fremgang giver sig paa en karakteristisk
Maade tilkjende i en tilsvarende Tilbagegang i Kapellets numeriske
Styrke. Sangkoret forsvandt ganske, det instrumentale Korps ind
skrænkedes til nogle faa Medlemmer. Tilsidst kaldes det heller
ikke Kapel mere, men den kongelige Kammermusik. Smagen, eller
lad os sige Modens lunefulde Gudinde, har rent forladt Madrigalen
tilligemed Fortidens mere massive Klangvirkninger og forelsket sig
i den nye Musikarts Finesser. En Sanger til at foredrage de yndede
Solo- eller Kammerkantater, en halv Snes dygtige Instrumental-
musikere, eller endog endnu færre, naar der blot var nok til en
enkelt Besætning af Stemmerne i en Koncert, det var alt, hvad
Moden fordrede. Paa dette Standpunkt finde vi Hofmusiken i
Kjøbenhavn ved Indgangen til det 18de Aarhundrede.
Kapellet bestod i 1701 af to „Musikanter og Violons“, Schindler
og Mondon, samt
6
andre Violons. Pou l Chr i s t i an Schi ndl er ,
Komponisten til den første i Danmark opførte Opera „Der ver
einigte Götterstreit“ (1689), hørte til Veteranerne fra Christian V’s
Tid. Hans Hovedinstrument var den sarte, følsomme Gambe, den
Gang et Yndlingsinstrument. Istedetfor den franske Sanger Ni co l a s
Ch a uv e a u , der i henved 25 Aar havde udfyldt den vokale Del
af Hofkoncerterne, blev i 1702 ansat en ny Kammersanger, The odo r
Mejer. Det er ti] ham der sigtes i et Vers af Reenberg: