23 / 230
16
— Kaspar Förster og Hofballetten —
ved Hoffet og tillige forsynede den „raed sine egne komponerede
Sager“ . Motetter af denne Kunstner, komponerede for
3
,
4
og
5
Stemmer, kjendtes endnu i Slutningen af Aarhundredet. Han om
kom i
1652
ved en ulykkelig Hændelse.
Snart efter antog Kongen en ny Kapelmester, en i flere Hen
seender mærkelig Mand, der var tysk af Fødsel men oplært i den
italienske Skole. Det var Danzigeren Ka spa r For s t e r . Han var
35
Aar gammel, havde et anseligt Ydre og en ædel men urolig
Aand. Egentlig var han Sanger, en af Aarhundredets største Bas
sister, lige udmærket ved Stemmens Omfang, Styrke og Velklang.
Han sang tre Oktaver fra Kontra
A
til det enstrøgne a, og medens
hans vældige Røst i Stuen kunde lyde blidt og behageligt „som
en Sub-Bas“ , klang den i større Rum mægtig som en Basun. Men
han var tillige en betydelig Komponist i de forskjellige Genrer.
Mattheson omtaler med stor Berømmelse hans Sonater for 2 Violiner
og Bas, og Scheibe, der fra Musikarkivet paa Christiansborg kjendte
nogle af hans Kirkesager, roser disse som fortrinlige baade fra Op
findelsens og Udarbejdelsens Side.
Forster medbragte ved sin Ankomst til Kjøbenhavn flere ypper
lige Sangere, og det tør derfor antages, at Forestillingerne ved Hoffet
under hans Ledelse have faaet en forøget Glans i musikalsk Hen
seende. Man har kaldt den ældre Opera en Koncert i Kostume.
Balletten, Forløberen for Operaen, gjorde ikke engang som denne
dramatiske Prætensioner. Det var Optogene fra Rendebanen over
førte til Dansesalen, en broget og glimrende Maskerade, hvor
mythologiske og allegoriske Fremstillinger afvexlede med Sang og
Dans, og hvis æsthetiske Behag fornemmelig beroede paa Pragten.
Mangfoldigheden og den uafbrudte Vexelvirkning mellem Ørets og
Øjets Lyst. Musiken var et Potpourri af Koncert- og Dansemusik
i Tidens gængse Former. Ved en af disse Fester i
1655
omtales
det udtrykkelig, at en Del af den store Sal, hvori Opførelsen fandt
Sted, var forsynet med Bænke, den ene højere end den anden,
bestemte for Publikum. Man ser ogsaa, at der ved lignende Lej
ligheder i Stockholm, hvor Hofballetten glimrede med en endnu
mere ødsel Pragt end i Kjøbenhavn, undertiden tilstededes „alle
Slags Folk“ Adgang som Tilskuere. Folket stod imidlertid fremmed
overfor disse mythologisk-allegoriske Optog, hvis Betydning det ikke
fattede, og hvis fantastiske Skjønhed ikke kunde forsone det med
de uhyre Pengeofre, som de krævede. De vare, som Mattheson