19 / 230
— Renaissancens Indflydelse —
Madrigaler. De engelske Musikere ved Christian IV’s Hof dyrkede
ligeledes denne Kunstform. Saaledes Dani el Nor come og navnlig
den af Shakespeare besungne fortryllende Luthspiller J ohn Dow-
l and, der efter at være bleven ansat i Kapellet ved Bestalling dat.
Frederiksborg den
18
de Novbr.
1598
, tilbragte flere Aar i Danmark
og under sit Ophold ved Hoffet i Helsingør udgav
2
den og
3
die
Samling af sine yndefulde „Songs or Ayres of
2
,
4
and
5
parts“ .
Ja, der udkom endog her i Kjøbenhavn under Titlen „Giardino
nuovo bellissimo di vari fiori musicali sceltissimi“ to Bøger fem-
stemmige Madrigaler, især af italienske Mestere, samlede af Mel
chior Borchgrevinck
(1605
og
1606
), og en lille Samling . „Madriga-
letti a
3
voci“ af Sangeren Hans Br achr ogge (
1619
).
Instrumentalmusiken bemægtigede sig de italienske Danseformer
Paduanen eller Pavanen, Galliarden, Volten osv., og som Musikere
i dansk Tjeneste, der i alt Fald senere fik et Navn i Udlandet ved
Kompositioner af denne Art, kunne vi anføre de engelske Violister
Wi l l i am B r a d e og T homas Si mp s on samt Tyskeren J oh an
Schop, der ligesom hine var en fortræffelig Violspiller.
Men det er ikke blot nye Musikarter, som blive de herskende.
Musiken finder nye Anvendelser, fremtræder under nye ydre For
mer. Man vilde have Noget baade for Øjet og for Øret, baade
for Aanden og for Sanserne. Alt bliver rigere, Fantasien faar et
større Raaderum. Det er nogle Straaler fra den italienske Renais-
sances Sol, som omsider ere naaede op til disse nordlige Egne,
hvor de fremkalde Liv og Farver. Instrumenterne smykkes med
Malerier eller indlagt Arbejde. Trompeter og Basuner forfærdiges
af purt Sølv. Den askefarvede Klædes Dragt, som Musikanterne
bare ved Frederik II’s Hof, var ikke længer tidssvarende. Ved
Festlighederne i det mindste optræde de kongelige Musikere præg
tigt udstafferede i Silke og Fløjel eller i alle Slags maleriske og
allegoriske Forklædninger. Under „Mommeriet“ eller Maskeraden
paa Slottet i Anledning af Christian IV’s Kroning
1596
vare de
klædte „paa persiansk Maner“ i Kjødfarve og hvidt, og ved den
paafølgende store Ringrenden som Munke, Eremiter o. desl. eller i
ungarske, tyrkiske, polske, russiske Nationaldragter. Snart skulde
de med deres Sang eller Instrumenter illustrere Fremstillingen af
Tapperheden, Lykken eller Elskoven, snart forestillede de Chariterne,
snart Havets Guddomme. En af Inventionerne bestod i et Optog,
hvis Hovedfigur var den unge Konge klædt som Dronning i hvidt
Sølverstykke med brede Guldborter. I Spidsen red et talrigt